Lorentzen: Bolden skal flyttes hurtigt

Kategorier

Lorentzen: Bolden skal flyttes hurtigt mod SønderjyskE

Søren Christensen og Kasper Lorentzen ser frem til opgøret mod SønderjyskE kl.17.00 lørdag. Én kamp hvor de ikke forventer nogle gaver overhovedet fra det sønderjyske-mandskab.

Holdet fra Haderslev har stor respekt i FCN-truppen, for der arbejdes altid hårdt og man ved aldrig helt hvor man har dem mener Kasper Lorentzen. – På hjemmebanen ved du aldrig hvor du har dem, de spiller altid godt mod os. Så det forventer vi også at de gør denne gang. Det er lidt et utilregneligt hold, som kan præstere på et rigtig højt niveau. Derfor bliver det også vigtigt at vi får flyttet bolden hurtigt, så vi får gang i vores spil. Gør vi det, så skal vi også nok få kreereret de chancer der skal til, og så er det op til os at få scoret på dem, fortæller Kasper Lorentzen og bliver bakket op af sin holdkammerat Søren Christensen. – De er garant for hårdt arbejde hver evig eneste gang og de har altid voldt os store problemer specielt i Haderslev. Men vi har haft en god periode på det sidste, så selvtilliden er stor og vi tror på at vi kan skabe det rigtig resultat for os, siger Søren Christensen. Der er kickoff i Haderslev kl.17.00 og kampen kan ses på TV2 Sport. Der vil være reaktioner og referat efter kampen her på sitet. Du kan også følge med på https://www.facebook.com/fcnordsjaelland.