FCN vandt 3-2 over Brøndby IF

Kategorier


Hjemvendte Nichlas Rohde var med i startopstillingen for FCN mod Brøndby IF. (Foto:FCN)

FCN vandt 3-2 over Brøndby IF

FC Nordsjælland vandt mandagens reserveholdskamp mod Brøndby IF med 3-2. Henrik Kildentoft, Kristian Lindberg og Oguzhan ”O.G” Aynaoglu scorede for FCN.

FC Nordsjælland spillede mandag ude mod Brøndby IF på kunstgræsbanen ved Brøndby stadion. I startopstillingen havde FCN bl.a. andre Henrik Kildentoft, målscoren fra sidste uges pokalkamp mod FCM, Kristian Lindberg, og den hjemvendte angriber Nichlas Rohde. FCN kom foran ved Henrik Kildentoft, der driblede ind fra højresiden og scorede til 1-0. Hjemmeholdet udlignede på straffespark inden Kristian Lindberg scorede på et direkte frispark bragte FCN foran med 2-1. Herefter havde FCN en række gode muligheder, men Brøndbys målmand kom i vejen for yderligere scoringer før pausen. I 2.halvleg fortsatte FCN med at skabe chancer på gode omstillinger. Midtvejs kom den tredje FCN scoring ved Oguzhan ”O.G” Aynaoglu, efter en flot aflevering af U/19 spilleren, Mathias Hebo Rasmussen. Kort før tid reducerede Brøndby IF til resultatet 3-2 til FCN: -Vi spiller en god kamp i et højt tempo, hvor vi får set mange spillere i aktion. Alle fulgte vores oplæg til kampen og det var positivt at vi fik skabt mange chancer, siger FCNs U/19 Cheftræner, Peter Feher. Med sejren ligger FCN på en delt førsteplads i DBUs Reserveholdsliga øst. Matchfacts: Brøndby IF – FCN 2-3 FCN Startopstilling 4-3-3: David Jensen (M) – Henrik Kildentoft, Søren Henriksen, Ragnvald Soma, Seejou King – Andreas Maxsø, Rasmus Jensen, Kristian Lindberg – Mathias Mejer Knudsen, Nichlas Rohde og Oguzhan ”O.G” Aynaoglu. Udskiftninger: 45. Pascal Gregor ind for Henrik Kildentoft
45. Nicklas Mouritsen ind for Mathias Mejer Knudsen
60. Mathias Hebo Rasmussen ind for Søren Henriksen
65. Kalil Faizi ind for Kristian Lindberg
70. Johannes Ritter ind for Rasmus Jensen