Beckmann og Laudrup klar til at brænde igennem

Kategorier

Beckmann og Laudrup klar til at brænde igennem

De to offensive kort var ikke med da FC Nordsjælland spillede mod AGF og heller ikke i tirsdagens UEFA Champions League kamp mod Shakhtar Donetsk.

Det meste af ugen har dog budt på træning for de to spillere, og de melder sig begge klar til at være en del af truppen såfremt at Cheftræner Kasper Hjulmand udtager dem til kampen mod Esbjerg fB. – Jeg har trænet hele denne her uge stort set og lige nu er der ikke nogen chance ved at spille, så hvis der er brug for mig mod Esbjerg, så er jeg klar til at brænde igennem, fortæller Beckmann og bliver suppleret af Laudrup. – Lille forstrækning i forlåret som har hæmmet mig, men det er der ved at være styr på og jeg har trænet godt med de sidste par dage. Så hvis der skulle være brug for mig så er jeg klar, siger Andreas Laudrup og ser frem imod en svær udekamp mod Esbjerg. – De har præsteret godt og fået fortjente point på kontoen. Det er udebane og uden tvivl en svær kamp, hvor vi skal rejse os efter den sidste kamp i ugen her, fortæller Laudrup. Det er klokken 14.00 på søndag af FCN spiller på udebane mod Esbjerg og du kan se kampen på Canal 8, hvis ikke du er taget turen med til Esbjerg.