200 kamps-jubilar: Kvalitets-arbejde

Kategorier

200 kamps-jubilar: Kvalitets-arbejde

Søren Christensen spillede fredag aften sin kamp nummer 200 for FC Nordsjælland.

Det gjorde han sammen med resten af FCN-holdet i Århus, og hvilken bedre måde at spille kamp nummer 200 end ved at tage tre point med hjem til Farum efter en 2-0 sejr. – Jeg synes det var en fornøjelse at se i dag hvordan der blev arbejdet igennem. Specielt når man tænker på at vi har nogle af de bærende spillere ude, så var det sgu i orden at se at der blev jobbet igennem. Det var kvalitet, sagde Søren Christensen kort efter kampen og glædede sig over de 200 kampe for FCN. – Det er ikke noget man tænker over når man spiller, men her bagefter er det da noget jeg er super stolt over, og det var en god måde at gøre det på. Jeg håber på at få nogle flere ind på kontoen, fortalte jubilaren.