Sejr til U/19 holdet over Lyngby

Kategorier


U/17 holdets Christian T Køhler i kampen mod Lyngby BK, der endte med resultatet 2-2. (Foto: Jens Kristian Lørup)

Sejr til U/19 holdet over Lyngby

FC Nordsjællands U/19 hold vandt 2-0 over Lyngby i lokalopgøret, mens U/17 holdet fik et enkeltpoint med hjem.

FCNs U/19 hold fortsætter med at imponere i U/19 ligaen, hvor det blev til en flot 2-0 sejr over lokalrivalerne fra Lyngby BK. Liga topscoren Kristian Lindberg scorede begge mål for FCN U/19, der med sejren holder fast i 1.pladsen, hvor holdet nu har 18 point for 7 kampe.

FCN U/17 hold måtte nøjes med det ene point i deres kamp mod Lyngby. FCN havde bolden mest i en tæt kamp, men de unge tigere gav to ærgerlige mål væk til Lyngby, der kom foran 2-0 på omstillinger. Christian T Køhler og Jonas Skovengaard fik med to scoringer udlignet til resultatet 2-2. Dermed fik U/17 holdet fortjent det ene point med hjem fra en kamp som de i store perioder havde fint kontrol over.

Begge hold spiller lørdag hjemme i Farum Park mod OB. U/19 spiller kl. 13:00 og efterfølgende er det U/17 kampen med start kl. 15:15. Der er fri adgang til begge kampe.