Se Shakhtar-FCN på storskærm

Kategorier


FCN fansene kan se tigrenes debut i Champions League sammen i FCN Baren på onsdag. (Foto: Boesenfoto.dk)

Se Shakhtar-FCN på storskærm

Wild Tigers og FCN viser den spændende Champions League debut i FCN Baren onsdag aften

Når FC Nordsjælland på onsdag kl. 20.45 træder ind på den helt store scene til debut i Champions League ude mod Shakhtar Donetsk i Ukraine, kan du se kampen på storskærm i FCN Baren sammen med mange andre FCN fans. Det er fanklubben Wild Tigers, der i samarbejde med FCN har sørget for det spændende arrangement, hvor du kan følge kampen på storskærm og har lejlighed til at varme op i godt selskab. Kl. 18.30 kan du for 98 kr. spise stegt flæsk med persillesovs ad libitum og opleve den store Champions League-debut sammen med alle de andre FCN fans.   Tilmelding sker ved SENEST på søndag 16. september, at sende en mail til hf@wildtigers.dk med navn på samtlige deltagere og derefter indbetale pengene på konto 5023 3520001 med navn som reference. Baren er åben med salg af både øl, vin, kaffe og lidt godter, så der kan bliver varmet godt op til et brag af en kamp, og fra kl. 19.30 åbnes der også for gæster, der ikke har deltaget i spisningen, så det kan blive en rigtig festlig aften i FCN Baren. Kom og vær med til den hidtil største kamp i FC Nordsjællands historie!