Parkhurst: Vil score igen mod SønderjyskE

Kategorier


Michael Parkhurst allerede i denne sæson scoret to mål – foto: fcn.dk

Parkhurst: Vil score igen mod SønderjyskE

Amerikaneren blev i sidste uge matchvinder mod AGF, det håber han at gøre igen i aften mod SønderjyskE.

Michael Parkhurst er ikke kendt for at score mange mål, men allerede i denne sæson har han leveret to mål. – Fantastisk at prøve og føles helt uvirkeligt. Før denne sæson havde jeg kun scoret én gang, men nu er chancerne altså faldet til mig. Og det vil være fedt at score igen mod SønderjyskE. – Det er naturligvis også noget at gøre med den måde, vi spiller på. Mange hold stiller sig som AGF meget defensivt overfor os, og så er vi taktisk set nødt til at angribe mere over kanterne fra de to backpladser for at åbne sådan et forsvar. – Normalt er det chanceskabende indlæg, jeg sigter efter, mens andre tager sig af at afslutte. Men når muligheden byder sig, er det da sjovt at sparke bolden i kassen, siger den glade matchvinder fra kampen i Århus. Parkhurst mener dog ikke at holdet skal sætte sin lid til ham som topscorer. – Nej, det vil vist være tæt på urealistisk, griner Michael Parkhurst, og fortæller at det handler om fokus på holdet og Superligaen. – Det er vigtigt for os at få samlet en masse point i Superligaen, før vi også skal spille Champions League, og sejren over AGF har givet hele holdet et boost til moralen. Nu skal vi bygge videre på den selvtillid ved at tage tre point mod SønderjyskE og holde os oppe i toppen, afslutter amerikaneren. Husk at kickoff allerede er i aften kl.18.30 i Farum Park. Dørerne åbnes en time før, og du kan stille din sult i FCN-Baren fra 16.30 af.