Nichlas Rohde udlejet til islandske Breidablik

Kategorier


Nichlas Rode tager turen til Island på leje – foto: fcn.dk

Nichlas Rohde udlejet til islandske Breidablik

Den unge angriber skal i efteråret spille på Island hos de tidligere islandske mestre.

Nichlas Rohde har indtil videre opnået syv førsteholdskampe for FC Nordsjælland, men hos Breidablik kommer Rohde til at deltage i de 10 sidste og afgørende kampe af turneringen, hvor klubben håber på at kvalificere sig til europæisk fodbold. – Det er en god mulighed for Nichlas, hvor han udover at spille 1. holdsfodbold hver uge får muligheden for at få mere hår på brystet ved at stå på egne ben i nye omgivelser. Det er noget som Nichlas også selv har prioriteret efter det gode indtryk han fik af klubben under sit besøg i sidste uge, siger Jan Laursen. FC Nordsjælland har et godt samarbejde med de islandske klub og nærer stor respekt for Breidabliks træner Olafur Kristjannsson, som både Kasper Hjulmand og Jan Laursen kender godt. – Rohde kommer til en rigtig god klub, som har mange af de samme tanker og filosofier som hos os selv, og så har de en rigtig dygtig træner, som kender vores klub og spillere, siger Sportsdirektør Jan Laursen.