Snekkersten IF er ny samarbejdsklub

Kategorier

  Carsten Dohm, Specifik og udviklingsansvarlig for U/12-/15 (tv), sammen med formand for Snekkesten IF Michael Møllgaard Nielsen (th). (Foto: Steen Agerskov Sørensen)

Snekkersten IF er ny samarbejdsklub

FC Nordsjælland er glade for at Snekkersten IF har valgt at indgå et tæt samarbejde til gavn for begge klubber.

FC Nordsjællands fodbold netværk, Fodbold Samarbejde Nordsjælland, har fået et nyt medlem. Snekkersten IF, der har mere end 700 medlemmer er blevet ny samarbejdspartner. FCN har løbende haft dialog med Snekkersten IF, og nu kan begge klubber se frem til et officielt samarbejde til gode for alle parter. I Snekkersten IF ser næstformand, Frank S Jensen, frem til et aktivt samarbejde: -vi har ikke ønsket blot en formel samarbejdsaftale, men et aktivt samarbejde til glæde for begge klubber. Og aftalen hænger fint sammen med, at vi har ansat Jakob Vesterbæk som talentudvikler, som bliver kontakten til FC Nordsjælland, og dermed skal have fokus på vore opgaver og forpligtelser i henhold til samarbejdsaftalen. Og så er det jo en ekstra fjer i hatten, at det er de danske mestre, som vi har indgået en samarbejdsaftale med. Samarbejdet mellem FCN og Snekkersten IF blev markeret ved onsdagens træning i Snekkersten, hvor flere hundrede børn var mødt op for at møde de to Superligaspillere, Kasper Lorentzen og Rawez Lawan. De populære spillere skrev autografer og hilste på de mange fremmødte medlemmer. FCN ser frem til samarbejdet med Snekkersten IF, der bliver klub nr. 65 i FSN netværket.