Udsolgt til guldkampen

Kategorier


Billetkøen var meget lang, da FCN Shoppen åbnede kl. 16.30, og kort efter måtte der meldes udsolgt.

Udsolgt til guldkampen

De sidste billetter til FCN-Horsens blev revet væk straks efter FCN Shoppens åbning kl. 16.30 i eftermiddag. På grund af udsolgt gælder Ungdomskort ikke som adgang til kampen

FC Nordsjælland må nu melde udsolgt til guldkampen i morgen kl. 20 mod Horsens i Farum Park. Der var så lang en kø, da FCN Shoppen åbnede for billetsalg i eftermiddag kl. 16.30, at de sidste billetter til kampen blev revet væk meget hurtigt. – Vi må desværre/heldigvis melde udsolgt, og det er ærgerligt at vi må skuffe så mange mennesker, fordi vi ikke har plads til flere i Farum Park. Det er en udvikling, der viser, at vores forretningsplan i FC Nordsjælland virker, og vi kan kun håbe, at folk kommer igen en anden gang, selv om de er skuffede lige nu. Der er også den mulighed at møde op i morgen kl. 18 og tage chancen for at købe eventuelle uafhentede billetter, som så sættes til salg i billethusene, siger FC Nordsjællands Bestyrelsesfomand Allan K. Pedersen. FCN har oplevet en helt enorm interesse for billetterne til guldkampen, og der har været lang billetkø foran FCN Shoppen to dage i træk. Som tidligere skrevet betyder udsolgt også, at samarbejdsklubbernes Ungdomkort ikke giver adgang til guldkampen i Farum Park. Hvis der som nævnt skulle være ikke udnyttede billetter i morgen, kan man tage chancen og møde op ved billethusene fra kl. 18. Og i det hele taget være der og nyde den fantastiske fodboldstemning omkring Farum Park inden guldkampen.