Stadig billetter til FCN-FCK

Kategorier


Der har været travlhed i FCN Shoppen i de seneste dage, og der er åbent for køb af billetter i shoppen fra nu af og helt frem til kl. 18 og derefter i billethusene frem til kampstart i aften kl. 20.

Stadig billetter til FCN-FCK

Klokken 12.00 åbnede FCN Shoppen og her kan man købe de resterende billetter til aftenens brag.

De sidste par dage har der været lang kø foran FCN Shoppen uden for Farum Park, hvor folk er strømmet til for at sikre sig billet til årets kamp i Nordsjælland. Men hvis man endnu ikke har nået at sikre sig adgang til opgøret mellem nr. 1 og nr. 2 i Superligaen, så kan det stadig klares. Der er stadig billetter tilbage til de fleste afsnit på stadion, som vil kunne købes i løbet af onsdagen. – Vores egne fans har været trofaste og købt billetter i god tid til vores eget stemningsafsnit, men vi har stadig gode ledige pladser tilbage på FCN’s familietribune. Så her kan man stadig nå at sikre sig en plads. På FC Københavns familieafsnit er der også stadig fine pladser tilbage, så her kan man også nå at købe sig en siddeplads, hvis man ønsker at se kampen derfra. Der hvor vi lige nu har flest pladser til salg er til FCK’s stemningsafsnit. Her er der en del billetter tilbage, så for dem der vil støtte udeholdet i aften, er der gode muligheder for at komme ind. Vi sælger løbende i FCN Shoppen indtil kl. 18.00, hvorefter de resterende billetter sendes ud i billethusene og kan købes der, siger Billetansvarlig Daniel K. Pedersen.