Kildentoft: Vi skal vinde den kamp

Kategorier


Henrik Kildentoft – her i nærkamp mod OB’s Kalilou Traoré – er klar til at gøre alt for at vinde i Brøndby og holde liv i gulddrømmen. (Foto: Boesenfoto.dk)

Kildentoft: Vi skal vinde den kamp

– Vi skal gøre vores i de sidste to kampe og så bare håbe, at det rækker til guldet, siger Henrik Kildentoft

Der er kun to spillerunder tilbage i Superligaen, men der er fortsat spænding om både guldet og om bronzen, og nedrykningen er heller ikke endeligt afgjort. FCK og FCN er i tæt duel om guldet, men det er de københavnske løver, der har matchbolden, idet de fører med et enkelt point. Tigrene kan kun komme forbi, hvis FCK snubler. Søndagens kampe kan blive meget afgørende for begge klubber. FCK spiller ude mod FCM, og FCN skal til Børndby. Alle kampe spilles samtidigt kl. 16.00, og kun sejre tæller for FCN i de sidste to spillerunder, hvis gulddrømmen skal blive til virkelighed. – Vi skal vinde den kamp på søndag i Brøndby for at gå efter guldet til det sidste. Lige nu kan vi kun fokusere på at gøre vores arbejde med to sejre og så håbe, at det rækker. Vi skal spille frisk til og give den fuld smadder i de to kampe, siger Henrik Kildentoft, der er tilbage på sin tidligere hjemmebane i Brøndby på søndag. Henrik Kildentoft kom til FCN fra Brøndby i sommeren 2007, og han scorede sit første Superligamål for FCN netop i sin første optræden med tigeren på brystet på Brøndby stadion, hvor han udlignede til slutfacit 2-2. Det er ikke et resultat, FCN kan nøjes med denne gang, og hos Danske Spil er FCN da også favorit til sejren på søndag: – Det er ikke så tit, vi er favoritter i Brøndby, men det er vel forståeligt nok efter den sæson, vi har præsteret. Nu må vi så også gribe chancen. Vi gjorde, hvad vi kunne mod OB, og vi spillede en god kamp, men manglede lige at få scoret. Målene skal komme i Brøndby, siger Henrik Kildentoft, der kun har tanke for resultatet på søndag og ikke på, at det er hans tidligere hjemmebane. – Jeg er jo løbet ind på den bane så mange gange, så det vil altid være en speciel fornemmelse for mig. Men på søndag er al fokus på, at vi skal gå efter guldchancen og vinde, så sæsonens sidste kamp også får betydning, fastslår Henrik Kildentoft. Oddsene på Den Lange  hos Danske Spil ser således ud: Kamp nr. 154 Brøndby-FCN 1-X-2 til odds 3,75 – 3,65 – 1,95. Henrik Kildentoft giver følgende spilforslag på Den Lange hos Danske Spil til tre af de øvrige kampe i denne kommende Superligarunde: 149 AaB-HB Køge 1 til odds 1,55
159 FCM-FCK X til odds 3,55
165 OB-Lyngby 2 til odds 4,60 Se alle odds hos Danske Spil: KLIK HER