Foreløbigt to FCN’ere til EM

Kategorier


Tobias Mikkelsen kan igen trække i DBU-dresset straks efter afslutningen på Superligaen for at deltage i EM-slutrunden.

Foreløbigt to FCN’ere til EM

Andreas Bjelland og Tobias Mikkelsen blandt de første 20 spillere Landstræneren har udtaget til den danske EM-trup.

Om tre uger sparkes EM i Ukraine og Polen i gang. Efter en stor sæson har flere af FC Nordsjællands spillere været aktuelle i den danske trup, som Landstræner Morten Olsen udtog onsdag eftermiddag. Og i første omgang kom både Andreas Bjelland og Tobias Mikkelsen med til stor glæde for både spillere og klub. – Jeg er utroligt glad, for at komme med til EM er noget, jeg har gået efter siden min debut på A-landsholdet. Jeg er utrolig stolt over at skulle med til så stor en ting som en slutrunde for Danmark. Lige nu er jeg også lidt overrasket over udtagelsen, selv om jeg havde håbet på den. Man kan jo ikke tillade sig at føle sig sikker på den slags, så jeg blev rigtig glad, da jeg så mit navn på listen. Det er stort for mig at skulle repræsentere mit land til EM, men jeg skylder mine holdkammerater og FC Nordsjælland meget for det. Uden dem havde det ikke kunne lade sig gøre for mig, at nå det her, siger Tobias Mikkelsen – Efter så god og stabil en sæson, havde vi naturligvis håbet på at få nogle stykker med i truppen, og derfor er vi også meget stolte over, at det nu ligger fast, at mindst to af vores spillere kommer til at repræsentere FC Nordsjælland og Danmark til EM. Det er et kæmpe skulderklap til holdkammeraterne, trænerne og alle andre her i klubben, at vi har fået udtaget spillere til et EM. Nu glæder vi os til at følge dem, når de bliver testet på det højeste niveau og på den største scene om en lille måneds tid, siger Sportsdirektør Jan Laursen. Bjelland og Mikkelsen vil dermed slutte sig til EM-truppen efter den sidste kamp i Superligaen er spillet d. 23. maj, hvor FCN møder Horsens i Farum Park. Og måske får de selskab af flere af holdkammeraterne i FCN. Landstrænertemaet har nemlig ladet 3 pladser i truppen stå åbne til efter Superligaen er færdigspillet, og derfor skal der udtages yderligere spillere til den danske EM-trup til den tid. Se hele EM-truppen: KLIK HER