Billetinfo FCN vs. AC Horsens

Kategorier


Der bliver igen tætpakket i Farum Park onsdag aften kl. 20 til guldkamp.

Billetinfo FCN vs. AC Horsens

Onsdag den 23. maj kl. 20.00 spilles den afgørende guldkamp i Farum Park, og FCN Shoppen holder ekstraordinært åben i dag for billetsalg fra kl. 16.30. Det haster, hvis du vil sikre dig en billet.

Billetpriser til kampen er 125,- for voksne og 50,- for børn/u-18 år. Onsdag 23. maj kl. 20 spiller FC Nordsjælland mod Horsens i Farum Park i sæsonens sidste kamp, hvor FCN med en sejr kan sikre sig mesterskabet. Vil du være en del af den historiske begivenhed, gælder det om at få købt billet i en fart og møde meget tidligt op til kampen. FCN Shoppen holder derfor ekstraordinært åben i dag mandag kl. 16.30 til 19.00 for salg af billetter og igen i morgen fra 16.30 til 19.00. På kampdagen onsdag åbner FCN Shoppen kl. 12.00 og har åben frem til kl. 18.00, hvor billethusene åbner. FC Nordsjælland venter udsolgt til den kamp, al fokus i dansk fodbold er rettet mod netop nu, og efter kampen skal der være medaljeoverrækkelse i Farum Park. FCN er sikret mindst sølvmedaljer og kan altså selv afgøre, om det skal blive til guld. Vores modstandere fra Horsens kæmper for bronzemedaljer. På kampdagen onsdag åbnes portene til Farum Park kl. 18.00, og det gælder om at komme i god tid, uanset om man har sikret sig billet på forhånd eller ej, da vi kan blive nødt til at lukke portene. Samarbejdsklubbernes Lederkort og der vil være speciel indgang for disse kort. Divisionskort og DBU-kort skal byttes til billetter i dag mandag eller i senest i morgen tirsdag for at være gyldige. Husk at komme i god tid, og at der er unummererede pladser i Farum Park, der åbner kl. 18.00. Fra i dag mandag vil der udelukkende være billetsalg i FCN shoppen ved Farum Park på følgende åbningsdage:
Mandag d. 21. maj fra kl. 16.30 – 19.00
Tirsdag d. 22. maj fra kl. 16.30 – 19.00
Onsdag d. 23. maj fra kl. 12.00 – 18.00. Derefter åbent i billethusene.