Beckmann: Vi skal bare glæde os og smide nerverne

Kategorier


Mikkel Beckmann banede vejen for guldfinalen med sin perletræffer til 1-0 sejren over FCK. (Foto: Boesenfoto.dk)

Beckmann: Vi skal bare glæde os og smide nerverne

– Det er en ren eventyrhistorie, men vi mangler stadig lige at sætte prikken over i’et, siger Mikkel Beckmann før onsdagens guldkamp

Mikkel Beckmann var sat ud af spillet i forårets første mange kampe med betændelse i hælen, men han er kommet stærkt tilbage og var med sit sejrsmål mod FCK meget medvirkende til, at FCN i morgen står med en guldkamp i Farum Park kl. 20 mod Horsens. I søndagens “semifinale” i Brøndby måtte Mikkel Beckmann dog igen nøjes med rollen som tilskuer på grund af karantæne, og han så kampen sammen med den skadede Patrick Mtiliga: – Det var forfærdeligt at sidde udenfor. Man er meget mere nervøs, end når man spiller selv. Patrick og jeg rystede som espeløv under kampen, men det er meget god timing så at være klar til den store kamp i morgen i stedet. Vi skal bare glæde os og smide nerverne væk, siger Mikkel Beckmann. – Folk er så opsatte, og vi skal ramme det rigtige spændingsniveau. Og det tror jeg også, vi kan gøre, for vi kender alle konceptet og er trygge ved det. Vi fortsætter af den vej, vi ved, vi kan vinde fodboldkampe på. – Det er en ren eventyrhistorie, men vi mangler stadig lige at sætte prikken over i’et. Den kamp har det hele. Vi kan selv afgøre guldet, et fyldt stadion, super vejr, og to hold der begge skal vinde. Den kamp kan næsten ikke fise ud. – Vi har stor respekt for Horsens og den måde, de har tacklet ligaen på. Horsens er måske en endnu større overraskelse end os i år, og de vil spille fodbold, siger Mikkel Beckmann, der godt kan frygte en “engelsk” afslutning, som da Manchester City skulle bruge to scoringer til allersidst for at blive mester. – Så langt skal vi helst ikke ud, og ellers skal det i hvert fald være med samme fortegn til sidst. Jeg håber meget, vi kan afgøre det til vores fordel uden så meget spænding i kampens slutning, siger Mikkel Beckmann. Oddsene på Den Lange hos Danske Spil ser således ud: Kamp nr. 117 FCN-Horsens 1-X-2 til odds 1,58 – 4,70 – 4,95. Mikkel Beckmann giver følgende spilforslag på Den Lange hos Danske Spil til tre af de øvrige kampe i sidste Superligarunde: 126 HB Køge-OB 2 til odds 1,80
132 Lyngby-Brøndby 1 til odds 3,30
139 SønderjyskE-AaB 1 til odds 2,15 Se alle odds hos Danske Spil: KLIK HER