U/19 sejr i Vejle

Kategorier


FC Nordsjællands U/19 hold vandt med 3-2 over Vejle BK. (Foto: Jens Kristian Lørup)

U/19 sejr i Vejle

FC Nordsjællands U/19 hold vandt weekendens udekamp mod Vejle BK med 3-2, efter to scoringer af Kristian Lindberg.

Vejle BK – FCN 2-3 (2-1) Kampen mod Vejle BK så på forhånd vanskellig ud. Begge hold har haft en svær sæson og det var derfor vigtige point som var på spil i Vejle. FCN havde før pausen problemer med at finde rytmen og lavede for mange fejl. Det udnyttede Vejle to gange i de første 45 minutter, mens FCN fik et enkelt mål ved Kristian Lindberg, der scorede direkte på hjørnespark.

Bagud 2-1 ved pausen skulle spillet løftes, og FCN spillerne kom ud med mere tro på tingene i 2.halvleg, hvor de unge tigre fungerede bedre som hold og viste deres niveau. Kristian Lindberg udlignede først, da han sendte en returbold i mål, og med 20 minutter igen blev det så til 3-2. Emil Berggreen fik sendt et indlæg i mål til resultatet 3-2. I slutningen pressede FCN ellers på for at score yderligere. Med sejren rykker FCN forbi kampens modstander samt Lyngby BK. Cheftræner Peter Feher glædede sig efter kampen:

– Vi forventede på forhånd en svær kamp, så det er dejligt med tre point. Stor ros til drengene for at løfte sig i 2.halvleg og bevare troen på egne evner. Jeg synes vi fik vist at det var en kamp som vi skulle vinder, siger Peter Feher som nu kan se frem mod næste rundes kamp mod Randers.

Kampen mod Randers spilles lørdag den 28.04 kl. 13:00 på bane 3 (foran Farum Park).