Søren Christensen ventes klar

Kategorier


Søren Christensen kan snart være flyvende igen på grønsværen. (Foto: Boesenfoto)

Søren Christensen ventes klar

FCN fik to spillere skadet i Aalborg, og Ivan Runje vil være ude af spillet i to tre uger, mens Søren Christensen kan spille igen lørdag

To FCN-spillere måtte forlade banen i Aalborg med skader. Søren Christensen måtte allerede humpe ud i 1. halvleg efter en voldsom tackling fra Rasmus Würtz, og et kvarter før tid måtte midterforsvarer Ivan Runje udgå med en lårskade. FC Nordsjællands fysioterapeut Hans Ørting kan nu efter nøje undersøgelser gøre status over omfanget af de to skader: – Søren fik to spark på anklen, som hævede op. Det er faldet til ro nu og er stabilt efter behandling. Han har været på træningsbanen i dag, og jeg forventer ikke, det er noget, der holder ham udenfor i den kommende tid, så han meldes klar til på lørdag. – Ivan mærkede smerter i baglåret, og vi har nu fået ham scannet og testet. Der er tale en en forstrækning i baglåret, og det forventes, at han skal holde to tre ugers pause, siger Hans Ørting. Hvis det hele går som  ventet, kan Søren Christensen altså allerede spille med igen på lørdag kl. 17.00 mod AGF hjemme i Farum Park, hvor han scorede et flot mål sidst mod Silkeborg Omkring de øvrige skadede spillere er der følgende melding: – Joe Sise træner med holdet nu, og det går stille og roligt fremad. Nu skal han bare genfinde formen. Andreas Bjelland følger sin genoptræningsplan, og alt går planmæssigt, siger Hans Ørting. Andreas Bjelland pådrog sig en fiberskade i baglåret mod SønderjyskE Skærtorsdag 5. april. Desuden er Michael Parkhurst i øjeblikket udenfor med en brækket lilletå, og også målmand David Jensen er fortsat på skadeslisten.