Flot præstation af U/20 i Schweiz

Kategorier


FCNs anfører Søren Henriksen inden kampen mod Corinthias. (Foto:FCN)  

Flot præstation af U/20 i Schweiz

Et udvalgt FCN U/20 hold var i påsken i Bellinzona, Schweiz, hvor holdet leverede nogle opsigtsvækkende resultater og nåede semifinalen.

I turneringens første kamp i Bellinzona spillede FCN mod det japanske U/19 landshold i en kamp, der endte uden scoringer, til trods for at FCN havde flere store chancer. I den anden kamp skabte FCN holdet så stor respekt om sig selv, da de hentede en meget flot sejr over brasilianske Corinthians, der blev besejret 2-0 efter scoringer af Søren Henriksen og Mathias Andersen. Et resultat, der vakte glæde i FCN lejren: -Vi spillede en rigtig flot kamp, i et højt tempo, på international niveau. Vi kontrolerede spillet og generelt kan man sige, at den sejr var vigtig for et ubeskrevet blad som os, siger Cheftræner, Peter Feher.

I den sidste puljekamp blev et lokalt udvalgt hold fra Bellinzona slået 1-0 på et mål ti minutter før tid af Emiliano Marcondes. Dermed sluttede FCN på førstepladsen i puljen med 7 point for tre kampe og en målscore på 3-0. I semifinalen, hvor Boca Juniors og Corinthians mødtes i den anden kamp, var FCN oppe mod hjemmeholdet fra Basel. I en lige kamp, hvor FCN havde bolden mest fik Basel scoret til 1-0 otte minutter før tid. Det nederlag sendte FCN spillerne ud i en kamp om tredjepladsen, hvor Corinthians ventede igen. Denne gang løb brasilianerne dog med en 2-0 sejr.

Cheftræner Peter Feher var efter turen godt tilfreds med spil og udvikling:

-Det er stor ros til alle dem som var med omkring holdet. Vi endte med at blive turneringens overraskelse og fik ros fra andre klubber. FCN spillestilen blev vist frem, og vi har efterladt et godt indtryk, siger Cheftræner Peter Feher.

FCNs A+træner og Talentansvarlig, Kenneth Rasmussen, der også var med holdet i Schweiz, glæder sig også over indsatsen i Bellinzona:

-Vi var med i en stor international turnering, hvor selv de dårligste hold ville være blandt topholdene i U/19 ligaen. Det var internationalt niveau, og det er helt afgørende for spillernes udvikling at få matchet dem her. Alle fik mærket tempoet på egen krop, og vi fik efterladt et rigtig godt indtryk, siger Kenneth Rasmussen.