HMN Gassalg ny Liga-partner

Kategorier

HMN Gassalg ny Liga-partner

FC Nordsjælland og HMN Gassalg har indgået en to-årig partneraftale med spændende perspektiver

FC Nordsjælland har succes på fodboldbanen, og det afspejler sig også i det fundament, klubben skaber sig i Erhvervslivet. Der bliver indgået samarbejdsaftaler med mange nye partnere, og FCN har netop lavet en to-årig Liga-partneraftale med HMN Gassalg. Det er et samarbejde begge parter er stolte af og ser frem til med store forventninger: – FC Nordsjælland ligger i toppen af Ligaen – ligesom HMN Gassalg. Det er to virksomheder, der begge leverer gode resultater til gavn for kunderne og fansene. Med enslydende ambitioner er det et godt udgangspunkt i dette partnerskab. – Klubben har et godt udviklet og konstruktivt samarbejde med lokalklubberne i hele det nordsjællandske område. Et samarbejde som betyder en lokal forankring på samme måde som HMN’s lokale forankring. Dette, sammen med eksponeringen på og omkring stadion i Farum Park, mener vi, vil give et godt og konstruktivt samarbejde, siger vicedirektør hos HMN Gassalg, Henrik Iversen. – Vi er meget glade for at kunne byde HMN Gassalg velkommen i FC Nordsjælland. Det er en virksomhed i fremdrift, og vi deler mange fælles værdier i det daglige arbejde med vores omgivelser. Derfor er vi sikre på, HMN Gassalg vil passe godt ind i netværket og familien af stærke virksomheder i og omkring FC Nordsjælland, siger Bestyrelsesformand i FCN Allan K. Pedersen. Facts om HMN Gassalg: HMN Gassalg er Danmarks førende leverandør af naturgas med ca. 245.000 kunder. HMN Gassalg sætter kundernes behov i højsædet. Den status opnår selskabet ved at fokusere på sin kerneydelse: At levere naturgas billigst muligt til sine kunder, på gennemskuelige vilkår og uden problemer for kunderne. HMN Gassalg er via sit kommunale ejerskab kundernes eget selskab.
Siden 2004 har naturgaskunderne frit kunne vælge leverandør. Og siden 2007 har HMN Gassalg købt gas på det internationale marked. Den øgede konkurrence har sikret naturgaskunderne en betydelig besparelse i forhold til fyringsolie. I dag indkøber HMN Gassalg naturgas fra 30 forskellige leverandører. Al naturgassen kommer dog stadig fysisk fra den danske del af Nordsøen uanset leverandør. HMN Gassalg så dagens lys i december 2002, stiftet af de to naturgasdistributører Naturgas Midt-Nord og HNG, nu fusioneret i HMN Naturgas. Ud over salg af naturgas til privatkunder, sælger HMN Gassalg A/S naturgas til erhvervskunder i hele landet. Samlet sælger selskaberne 1.100 mio. m3 gas om året. Det svarer til ca. 30 % af det danske marked.