To FCN-spillere med mod Rusland

Kategorier


Tobias Mikkelsen har fået genvalg til A-landsholdet.

To FCN-spillere med mod Rusland

Tobias Mikkelsen og Andreas Bjelland er med i landstræner Morten Olsens trup til A-landskampen i Parken mod Rusland onsdag 29. februar

Landstræner Morten Olsen satte her til middag navn på de 20 mand, han har udvalgt til næste onsdags A-landskamp i Parken mod Rusland. Den tredje forberedelseskamp frem mod EM-slutrunden siden Danmark sikrede sin billet. FCN har to spillere med i den trup. Det er forsvarer Andreas Bjelland og angriber Tobias Mikkelsen. De var også begge i truppen i efterårets landskampe mod Sverige og Finland, hvor de fik spilletid i landskampdragten. Både Andreas Bjelland og Tobias Mikkelsen er i øjeblikket med FCN i træningslejr på La Manga, hvor de i dag spiller kamp mod Viking fra Stavanger kl. 15.00. Hør de to tigres kommentarer til landsholdsudtagelsen her på hjemmesiden efter den kamp. Udover de to A-landsholdsspillere kan FC Nordsjælland også glæde sig over at have fået to på U/21 landsholdet og tre på U/20 landsholdet. Det er Andreas Laudrup og Jores Okore, der repræsenterer FCN på U/21 og på U/20 er det Mark Gundelach, Oguzhan “O.G.” Aynaoglu og Søren Henriksen.