Sikken en fødselsdagsfest

Kategorier


Allan K. Pedersen og fru Bente foran den efterhånden tætpakkede restaurant Sepp i Farum Park.

Sikken en fødselsdagsfest

Over 500 mennesker mødte frem i Farum Park for at fejre Allan K. Pedersens 50 års fødselsdag

Tirsdag 7. februar blev en minderig dag i Farum Park for FC Nordsjællands bestyrelsesformand Allan K. Pedersen. Han havde indbudt til reception i restaurant Sepp for at fejre sin 50 års fødselsdag, og sikken en fest det blev. Mellem 500 og 600 mennesker mødte frem for at give hånd og lykønske fødselaren med den runde dag. Allan K. Pedersens netværk spænder bredt, og især var naturligvis fodboldens verden rigt repræsenteret. Både DBU-toppen, Divisionsforeningen, andre klubber og alle repræsentanterne fra FC Nordsjællands mange samarbejdsklubber var med til at gøre dagen ekstra festlig. Dertil kom en hel stribe af FC Nordsjællands samarbejdspartnere og forretningsforbindelser i de mange andre sammenhænge, som Allan K. Pedersen er involveret i. Formanden for Divisionsforeningen og direktør i OB, Thomas Christensen, tog på et tidspunkt ordet og takkede Allan K. Pedersen for den indsats, FC Nordsjællands bestyrelsesformand har ydet for dansk fodbold: – Vi fik en knivskarp og professionel forretningsmand ind i organistionen og samtidig en fantstisk engageret sparrings- og samarbejdspartner, sagde Thomas Christensen, inden han også fik talen bugseret ind på de fælles fynske rødder.
Thomas Christensen, formand for Divisionsforeningen og direktør i OB, gav Allan K. Pedersen et par rosende ord med på vejen ind i 50’erne.
Inden den officielle fejring gik igang, fik medarbejderne i FC Nordsjælland lejlighed til at overrække fødselaren dette billede som gave: Holdånd, dedikation, mod og glæde er de nøgleord, der også fremover skal holde FCN på sporet.
De fire fantastisk flotte lagkager fra Skibby Bageri gjorde lykke ved receptionen.
Snakken gik livligt. Her er der Steen Florin, der har noget at fortælle formanden, mens FC Nordsjællands tidligere direktør Tage Nielsen lytter til i forgrunden og Claus Refstrup fra Rydberg Skilte er opmærksom i baggrungen.
Også børnene Daniel og Carina var i festhumør ved farmands 50 års fødselsdag.
Der var trænertræf, da den nuværende Cheftræner Kasper Hjulmand sammen med Allan K. lige fik hilst på sin forgænger Morten Wieghorst, nu U/21 landstræner i DBU.
Ved udgangen blev der griflet mange fine hilsener i receptionsbogen. Her er det DBU, der nedfælder et par ord ved Lars Berendt, mens formand Allan Hansen og generalsekretær Jim Stjerne gør klar til at sætte signatur under.
Allan K. Pedersen og fru Bente kunne trække sig tilbage fra Farum Park efter en fantastisk dag i restaurant Sepp, hvor over 500 mennesker var med til at fejre FC Nordsjællands bestyrelsesformand på 50 års fødselsdagen.