Sejr til FCN over Brønshøj BK

Kategorier


Andreas Laudrup var med fra start, da FCN slog Brønshøj med 3-1 i Tingbjerg. (www.boesenfoto.dk)

Sejr til FCN over Brønshøj BK

FC Nordsjælland spillede her til aften træningskamp mod Brønshøj i Tingbjerg. Den kamp vandt tigrene med 3-1. FC Nordsjælland stillede op med flere af de hjemvendte ligalandsholdsspillere i dagens testkamp mod Brønshøj BK i Tingbjerg. I 1.halvleg var kampen jævnbyrdig og der var god intensitet i opgørets første halve time. Herefter fik FCN overtaget og kort før pausen resulterede det i kampens første scoring. Mark Gundelach ramte stolpen og returen faldt for fødderne af tilbagevendte Mads Thomsen, der sparkede bolden i mål til pauseføring på 1-0. I pausen foretog FCN fem udskiftninger – heriblandt indskiftningerne af de to nytilkomne kroater Ivan Runje og Mario Ticinovic. De mange ændringer ændrede dog ikke ved kampens forløb. Det var fortsat FCN der havde bolden mest og Brønshøj spillerne havde det vanskeligt mod de hurtigt spillende FCN spillere, der satte sig på spil og chancer i 2. halvleg. Efter ti minutters spil blev bolden spillet bag om Brønshøj forsvaret og frem til Rawez Lawan, som straks greb chancen og sparkede bolden i mål til 2-0. Kort tid efter scorede hjemmeholdet så et flot reducerings mål fra distancen, men det var også tæt ved den eneste chance hjemmeholdet kom frem til efter pausen. FCN kom til gengæld frem til enkelte gode chancer – bl.a. ved Ivan Runje, der flere gange viste sin styrke i luften, men et par kvalificerede afslutninger der gik over Brønshøj målet. Med 10 minutter tilbage af kampen blev Nichlas Rohde så matchvinder, da han var først over en nedfaldsbold som han sikkert sparkede i mål til resultatet 3-1. FCNs assistenttræner John Bredal havde følgende at sige om kampen: -Det var svære betingelser i kulden, men vi fik set mange af spillerne i kamp, og så var det fint at se de to nye spillere fra Kroatien som faldt godt ind i vores spil. Efter pausen var vi jævnt dominerende og vores opspilsskabeloner lykkes flere gange, sagde John Bredal.

Assistenttræner glædede sig også over målmand Rune Pedersens indsats:

-Rune gjorde det fornuftigt. Han falder godt ind og viser at han er en spillende målmand, der passer ind i vores spillestil. Matchfacts: Brønshøj BK – FCN 1-3 (0-1)
FCN startopstilling (4-3-3):

Rune Pedersen (M), Henrik Kildentoft, Andreas Bjelland (A), Jores Okore, Mark Gundelach – Adu, Lasse Petry, Mads Thomsen – Andreas Laudrup, Tobias Mikkelsen, Rawez Lawan

Mål:

42: 1-0, Mads Thomsen 57: 2-0, Rawez Lawan 61: 2-1, Brønshøj BK 80: 3-1, Nichlas Rohde

Udskiftninger:

45: Ivan Runje inde for Andreas Bjelland 45: Mario Ticinovic ind for Andreas Laudrup 45: Oguzhan “O.G” Aynaoglu ind for Mads Thomsen 45: Seejou King ind for Mark Gundelach 45: Michael Parkhurst ind for Henrik Kildentoft 52: Nichlas Rohde ind for Tobias Mikkelsen 52: Jacob Egeris ind for Jores Okore