Rohde næstmest scorende i Viareggio Cup

Kategorier


Nichlas Rohde har nu skiftet Viareggio Cup i Italien ud med La Manga i Spanien, hvor han her får vejledning af Angrebstræner Mark Strudal.

Rohde næstmest scorende i Viareggio Cup

FC Nordsjællands overmænd fra Juventus blev også den endelige vinder af den store italienske ungdomsturnering

FC Nordsjælland skrev klubhistorie, da det i år for første gang lykkedes at komme videre fra gruppespillet i den stærkt besatte internationale U/20 turnering Viareggio Cup i Italien. Sådan så det bestemt ikke ud, da FCN indledte turneringen med at tabe 1-6 til storklubben Juventus. Men så viste de unge tigre formatet i de næste to gruppekampe, som begge blev vundet med de overbevisende 5-0 cifre, og dermed var vejen banet til knald eller fald kampene, hvor endestationen blev Lazio. Nu er Viareggio Cup færdigspillet med Juventus som endelig vinder med en finalesejr på 2-1 over Roma. FC Nordsjællands overmænd fra Juventus viste sig altså som turneringens stærkeste mandskab, og det sætter de unge tigres præstation i relief, at de ikke lod sig slå ud af lussingen i første kamp, men viste flaget i de næste kampe. FCN kan desuden glæde sig over, at klubben i Nichlas Rohde havde turneringens næstmest scorende spiller. Nichlas Rohde spillede kun med i tre af kampene, men scorede alligevel fire mål, og dermed sluttede han som nr. to på topscorerlisten for Viareggio Cup 2012.