Fodboldskole i samarbejde med ORI-Fodbold

Kategorier


Jesper Hansen på besøg i ORI-Fodbold i forbindelse med en fodboldskole. (foto: FCN)

Fodboldskole i samarbejde med ORI-Fodbold

FC Nordsjælland og ORI-fodbold skal til sommer afholde fodboldskole sammen i Frederikssund.

FC Nordsjællands samarbejdsklub, ORI-Fodbold, har igennem flere år været en god samarbejdspartner for FCN. I år bygges der nu videre på dette gode samarbejde, når FCN i samarbejde med ORI-Fodbold afholder en fodboldskole for drenge og piger født i perioden 1996-2003. FCN vil i samarbejde med ORI-Fodbold stå for programplanlægningen, ligesom FCNs ungdomstrænere vil gæstetræne i løbet af ugen sammen med spillere fra FCNs Superligatrup. Det vil imidlertid være ORI-Fodbolds egne trænere som står for den daglige træning og ledelse af fodboldskolen, mens FCNs engagement og drivkraft i projektet skal være med til at give fodboldskolen en ekstra værdi for deltagerne. FC Nordsjælland har på opfordring fra ORI-Fodbold valgt at arrangere fodboldskolen, der først og fremmest skal ses som en mulighed for at give en god samarbejdsklub en anderledes og unik oplevelse. I ORI-Fodbold glæder FCNs kontaktperson Frank Sander sig over at man kan være med til at udvikle et koncept som måske kan udbrede sig til flere klubber i regionen:

“Vi glæder os over vores fantastiske samarbejde med FC Nordsjælland, og vi er klar til at skabe en spændende og anderledes fodboldskole på vores anlæg i ORI-Fodbold i Frederikssund. En af årsagerne til FC Nordsjællands store succes, skal ses i lyset af, at FCN igennem flere år har opbygget et succesfuldt koncept, hvor der trænes og spilles efter spændende systemer. Vi glæder os over at kunne give vores børn og unge en anderledes fodboldskole, hvor de få indsigt i FCN spillestilen”. I FCN bliver U/17 træner Sune Jensen en af de ansvarlige træner omkring projektet, da han skal være med til at planlægge fodboldskolen og holde workshop for de lokale trænere, der alle skal undervises i FCN spillestilen inden fodboldskolen løber af staben i uge 32.

Tilmelding til skolen er åben for alle frem til 27.februar. (Max. antal deltagere 110)

Du kan læse meget mere om fodboldskolen og få praktisk information i denne invitation: (side 1 – side 2)