Flemming P: En fin oprejsning

Kategorier


En flok glade vindere efter den flotte 5-0 sejr til FCN.

Flemming P: En fin oprejsning

1. Team Coach Flemming Pedersen var godt tilfreds efter dagens 5-0 sejr i Viareggio Cup.

I dag lykkedes det endelig for FC Nordsjælland at vinde klubbens første kamp i verdens stærkeste U/20 turnering Viareggio Cup. Det gik ud over Cittá di Marino, og det passede den ansvarlige træner Flemming Pedersen rigtig godt. – Det var sgu dejligt endelig at vinde en kamp hernede, specielt lige mod Citta de Marino, som vi også mødte sidste år. Kampen forløb som forventet bortset fra, at vi aldrig kan regne med at komme så hurtigt foran, som vi gjorde i dag. Og det gav lidt ekstra selvtillid og ballast, for vi behøvede ikke at forcere før pausen, siger Flemming Pedersen. Dagens modstander forsøgte kampen igennem at provokere alt og alle for at få tigrene ud af balance og modtog to røde kort som belønning. Selv de flere gange gik langt over stregen, så fik de ikke andet end motiveret den unge Nordsjællændere, og det var også en stor tilfredshed for trænerteamet. – Da modstanderen finder ud af, de ikke kan spille os reelt, så begynder de at provokere med kropssprog, skubberi og frispark. Det er for at bringe os ud af balance, men vi bevarer roen i alle situationer, selv om to af vores spillere blev decideret slået umotiveret ned med slag i ansigtet, når bolden var væk. Det er jeg meget stolt af. – Vores udnyttelsesprocent i afslutninger var høj, fordi vi reelt kun brænder tre store chancer i kampen, men omvendt kunne og burde vi have tilspillet os flere afslutninger i dag. Der er vi offensivt ikke skarpe nok til at træffe de rigtige valg endnu. Trænerne sidder dog tilbage med klar overvægt af det positive efter at have analyseret på den store sejr. – Det er en fin oprejsning efter nederlaget mod Juventus. Vi slog tilbage efter et nederlag, og det er mentaliteten i vores klub, det var godt at se drengene vise det i dag. Vi er også tilfredse med, at hele truppen nu har været i kamp hernede undtagen reservemålmanden. Og flere af de nye spillere på banen, gør det godt i dag. Bjarke Jacobsen og Pascal Gregor gør det fint, og Anders Junges indskiftning bragte meget med sig på banen – både mål og energi. Filip Pivkovski spiller også en flot kamp, hvor han hele tiden er farlig med sine dybe løb og sin pågåenhed, udover det flotte mål han iskoldt sætter ind til 1-0. Så der er mange positive ting vi tager med fra kampen her, siger Flemming Pedersen. – Vi tror på, at vi kan vinde den sidste kamp på fredag mod APIA fra Australien, der tabte 1-0 til Juventus i dag. Og gør vi det, har vi en mulighed for at komme videre i turneringen, som en af de bedste 2’ere i grupperne. Så det er naturligvis målet.