FCN truppen er landet i Spanien

Kategorier


FC Nordsjællands klubejer Allan K Pedersen sammen med sportsdirektør Jan Laursen (Foto: FCN)

FCN Truppen landet i Spanien

FC Nordsjælland Superligatrup er landet på La Manga og havde første træning tirsdag. Se også video fra træningen

FC Nordsjælland er traditionen tro rejst til La Manga som et led i forberedelserne til forårets kampe i Superligaen. FCN truppen landede i Spanien tirsdag formiddag og er nu fremme ved årets La Manga Cup, hvor FCN i det indledende gruppespil møder ukrainske Dnipro Dnipropetrovsk, samt Strømgodset IF og Viking Stavanger fra Norge. FCNs klubejer, Allan K Pedersen, er rejst med FCN truppen til Spanien, og han ser frem til at følge spillerne i optaktsfasen til forårets kampe:



– Vi har tilført nogle spændende navne til truppen, og jeg ser frem til at følge dem i turneringen hernede. Jeg er først og fremmest med for at observere, og se hvor vi står i forhold til forårets udfordringer. Vi har haft mange spillere med på ligalandsholdsturen til Thailand og en enkelt med på det amerikanske landshold, så det er vigtigt at få rystet truppen sammen, og gjort alle mand klar til de udfordringer, som venter, siger Allan K Pedersen.


Allan K Pedersen ser også frem til at have tid med den sportslige ledelse i FCN:



– Når det kunne passe ind i min kalender, så var det oplagt at tage med. Det er en god mulighed for at få diskuteret nogle ting igennem med den sportslige ledelse og trænerne omkring holdet, siger klubejeren, der kan se frem til at se FCN i aktion mod ukrainske Dnipro Dnipropetrovsk torsdag eftermiddag kl. 15:00.


TV2 Norge viser udvalgte kampe fra La Manga Cup. Man kan se FCNs kamp mod Dnipro torsdag kl.15:00 – Se mere her. FCN truppen på  La Manga er nu også fuldtallig, idet otte af de U/20 spillere, der har deltaget i Viareggio Cup i Italien, i morges landede i Spanien og allerede i formiddags var med på træningsbanen. Det er Jannich Storch, Seejou King, Søren Henriksen, Lasse Petry, Nichlas Rohde, “O.G.”, Filip Pivkovski og Mark Gundelach på billedet herunder:
Se video fra dagens træning: