Se Ligalandskampene live på TV3+

Kategorier


Selv om Jores Okore og alle de øvrige Ligalandsholdsspillere fra FCN har skiftet kunstgræsset i Værløse ud med rigtigt græs i Thailand, kan de følgs tæt både på TV og via hjemmesiden her samt hos DBU.

Se Ligalandskampene live på TV3+

FC Nordsjællands mange Ligalandsholdsspillere kan følges tæt både til kamp og træning under opholdet i Thailand

Landstræner Morten Olsen er landet i Bangkok med sine 22 Ligalandsholdsspillere, hvoraf de syv er fra FC Nordsjælland, og de har også været igang på træningsbanerne både i går og i dag. Selv om de er langt væk, kan man dog følge dem ganske tæt både til træning og i de tre kampe, som turen rummer frem til hjemrejsen 23. januar. Danmark deltager i turneringen Kings Cup, der har Norges Ligalandshold, Sydkoreas OL-landshold og værtsnationen Thailand som de øvrige deltagere. De mødes alle mod alle med følgende kampprogram i danske tider: Søndag 15. januar:
Danmark-Norge kl. 10.30
Thailand-Sydkorea kl. 13.00
Onsdag 18. januar
Danmark-Sydkorea kl. 10.30
Thailand-Norge kl. 13.00
Lørdag 21. januar
Sydkorea-Norge kl. 10.30
Thailand-Danmark kl 13.00 TV3+ har rettighederne til Danmarks kampe og alle tre transmitteres direkte. Vi følger dem naturligvis også tæt her på hjemmesiden, både med status over de mange FCN-spilleres præstationer og med kommentarer. Man kan også følge både træning og kampe tæt via DBU’s hjemmeside, hvor Ligalandsholdet har fået sin egen temaside under opholdet i Thailand. Følg den ved at KLIKKE HER Der vil på den hjemmeside konstant være opdateringer med nyheder fra de enkelte træninger, og efter anden dag i Thailand kan man bl. a. læse følgende om forventningerne til turen fra FC Nordsjællands keeper Jesper Hansen: – Jeg forventer at få god træning og en masse bolde i handskerne. Og så vil jeg da også gerne imponere på turen. Jeg havde lidt jetlag i går, og kroppen skulle lige i gang. Det var dejligt at få rørt sig til træning, men jeg er mere frisk i dag, lyder det fra Jesper Hansen til DBU’s hjemmeside. De syv FCN-spillere, der er med på Ligalandsholdet er: Jesper Hansen, Andreas Bjelland, Jores Okore, Patrick Mtiliga, Søren Christensen, Mikkel Beckmann og Tobias Mikkelsen.