Hjulmand: Vi er hele tiden igang med noget nyt

Kategorier


Medierne var rigt repræsenteret ved FC Nordsjællands træningsstart i dag. Her svarer Cheftræner Kasper Hjulmand på spørgsmål fra TV2.

Hjulmand: Vi er hele tiden igang med noget nyt

FC Nordsjællands Cheftræner fokuserer på en spændende forberedelsesfase, som er splittet op i fire perioder

FC Nordsjælland havde træningsstart i dag, og bortset fra Michael Parkhurst, der er til samling med det amerikanske landshold, havde trænerteamet hele truppen samlet på kunstgræsbanen i Værløse. Det varer dog længe, iden det sker igen, for allerede i morgen er FC Nordsjællands syv danske Ligalandsholdsspillere også væk. De tager med landstræner Morten Olsen til Thailand frem til den 23. januar. Michael Parkhurst kommer retur fra USA 27. januar, og allerede 6. februar sender FCN sin U/20 trup med en del spillere fra Superligatruppen til Viareggio Cup i Italien, og mandag 13. ferbruar tager FCN til La Manga på træningslejr. Det giver en lidt ujævn opstartsfase frem mod forårspremieren i Superligaen, hvor FCN spiller ude mod AGF lørdag 3. marts kl. 17. Det lidt splittede program dæmper dog langtfra trænerteamets ambitioner om at tilføre truppen en hel masse nyt i optaksfasen. Cheftræner Kasper Hjulmand har bare ekstra fokus på timingen: – Vi er hele tiden igang med noget nyt. Vi har mange ideer til forandringer og forbedringer, som skal indarbejdes inden første turneringskamp, og der vil helt klart være ting, der bliver anderledes. Vi skal bare vurdere, hvor vi bedst kan lægge de taktiske justeringer ind i programmet, siger Kasper Hjulmand. Overordnet set har han og resten af trænerteamet valgt at se på optaktsfasen som fire forskellige perioder: – Normalt vil vi helst lave træningen så integreret som muligt. Den skal helst være en blanding af lidt af det hele, men her i føste periode med så mange væk, mangler vi helheden til at gøre det. Anden periode starter, når Ligalandsholdsspillerne er retur, og den er meget vigtig, Her er vi alle samlet og transfervinduet lukker. Tiden skal udnyttes godt, og vi har et par træningskampe, inden vi igen bliver splittet lidt, når nogle af spillerne skal afsted til Viareggio Cup. – Tredje periode er træningslejren på La Manga, og her skal der arbejdes intenst med de taktiske ting. Vi har en samlet trup på La Manga og får nogle kampe til at teste formen, og det er meget vigtigt, for den sidste periode efter hjemkomsten fra Spanien er meget kort. Der er nemlig også en landskampsamling sidst i februar, som vi måske skal afgive spillere til, siger Kasper Hjulmand. Hovedpunkterne i FC Nordsjællands træningsforberedelser ser således ud: 9/1 Træningsstart
10-23/1: Fravær af de syv Ligalandsholdsspillere
28/1: Træningskamp med A- og B-hold mod Halmstad i Værløse
1/2: Træningskamp A/B hold ude mod Brønshøj
6-13/2: Viareggio Cup i Italien for U/20
8/2: Træningskamp mod Norkjöbing i Frederikssund
11/2: Træningskamp ude mod Elfsborg
13-23/2: Træningslejr på La Manga
26/2 Træningskamp mod FCM på græs et sted i Jylland.