U/17 kom tilbage på sporet

Kategorier


FCN U/17 havde igen grund til at juble.

U/17 kom tilbage på sporet

Med en 2-0 sejr ude over HB Køge kom FC Nordsjællands U/17 hold igen på sejrskurs.

U/17 Liga: HB Køge – FCN 0-2 (0-1)
Mål: 25. minut: 0-1 Marcus Ingvartsen. 70. minut: 0-2 Simon Ustrup FC Nordsjællands U/17 mandskab var søndag i Herfølge, hvor tigerne mødte HB Køge. FCN var opsat på at komme tilbage på sporet efter at have tabt de seneste to kampe, og kom godt ud til kampen med masser af fight. Indsatsen i første halvleg fra de unge spillere var rigtig god, og efter 25 minutters spil gav det gode spil pote, da Marcus Ingvartsen bragte gæsterne foran. Ingvartsen skød på en bold, der lidt tilfældigt faldt ned til ham, og bragte FC Nordsjælland foran 1-0, hvilket også blev pausestillingen. Anden halvleg var mere rodet. FCN spillerne bevægede sig ikke nok for hinanden, og var ikke gode nok til at holde fast i bolden. Udeholdet blev dog ved med at kæmpe, og det holdt HB Køge væk fra chancer. Ti minutter før tid afgjorde Simon Ustrup kampen, da han fra nært hold fik drejet bolden i mål efter et indlæg. Dermed tog FC Nordsjælland en vigtig sejr, og det betyder, at holdet i U/17 Ligaen nu er oppe på en sjetteplads. Næste kamp er på hjemmebane mod AaB på lørdag klokken 15.00. Kampen spilles på kunstgræsbanen i Værløse, hvor også FC Nordsjællands U/19 møder AaB umiddelbart forinden kl. 13.00. – Det var meget tilfredsstillende. Det var godt, at drengene kom tilbage på sporet og fik rejst sig mentalt. Vi havde fokus på at holde nullet, og det lykkedes. Vi ser nu frem mod de sidste to kampe inden vinterpausen, hvor vi gerne skal holde kontakten med de forreste hold, siger U/17 Cheftræner Sune Jensen.