U/17 fik god forberedelse til FCK-kamp

Kategorier


FC Nordsjællands U/17 havde ikke meget at juble over i 1. halvleg mod Malmö, men efter pausen gik det bedre.

U/17 fik god forberedelse til FCK-kamp

FCN er klar til den sidste kamp i U/17 Ligaen mod FCK, efter at holdet i weekenden som forberedelse mødte Malmö i en træningskamp.

U/17 Liga, træningskamp: Malmö -FCN 2-1 (2-0)
Mål: 15. minut: Malmö 1-0. 31. minut: Malmö 2-0. 61. minut: Rasmus Arildsen 2-1 U/17 holdet var i weekenden i Sverige for at spille træningskamp mod Malmö, hvor kampformen skulle holdes ved lige inden efterårets sidste kamp i U/17 Ligaen i næste weekend. FCN delte truppen op i to, så den ene del spillede første halvleg, mens der blev foretaget ti udskiftninger i pausen. Holdet, som tigrene sendte på banen fra kampens start, var slet ikke klar rent mentalt og kom aldrig for alvor ind i kampen. Efter et kvarters spil kom Malmö foran, da FCN’s forsvar ikke fik sparket bolden ordentligt væk. Bolden endte i stedet hos en af hjemmeholdets spillere, der sparkede Malmö foran 1-0. Efter 31 minutter gik det igen galt for gæsterne. Forsvaret var ikke konsekvente nok, da bolden efter en hovedstødsduel faldt ned til én af Malmös spillere, som sparkede bolden i mål og bragte det svenske mandskab på 2-0. Det var også stillingen, da spillerne gik til pause, hvor FCN foretog ti udskiftninger. I anden halvleg fik de unge tigre styr på spillet og holdt bedre fast i bolden. Gang på gang truede FCN svenskerne med dybdeløb, og det var også via netop sådan et, at Nordsjælland kom på måltavlen. Bolden blev spillet på tværs efter et dybdeløb, hvor Rasmus Arildsen satte bolden ind bag Malmös keeper og reducerede til 2-1. FC Nordsjælland pressede på i resten af kampen, der varede to gange 45 minutter i stedet for de normale to gange 40 minutter. Det lykkedes dog ikke at få udlignet, og dermed vandt Malmö kampen med 2-1. – Det var en god kamp for os at få. Både fordi at de, der ikke er i A-opstillingen gjorde det rigtig godt, og presser sig på til startopstillingen. Og fordi nogle fandt ud af, at man skal være klar til hver kamp, også selvom det er en træningskamp, siger U/17 Cheftræner Sune Jensen. – Vi mødte et hold der spiller meget lig FC København, som vi møder på lørdag. Det var godt for drengene at møde sådan et hold, og vi fik afprøvet mange af de ting, som vi havde arbejdet med. Nu venter den sidste kamp på lørdag mod FCK, hvor vi gerne vil slutte godt af med en sejr, siger Sune Jensen. U/17 holdet har vundet de seneste to kampe i U/17 Ligaen, og kan med en sejr lørdag spille sig op på 4. pladsen inden den lange vinterpause. Kampen starter klokken 13.00 på FC Københavns hjemmebane.