Laudrup: Vi vil revanchere os

Kategorier


Andreas Laudrup og co. fra FCN er tændte til søndagens kamp. (Foto: Boesenfoto.dk)

Laudrup: Vi vil revanchere os

FC Nordsjællands spillere er stærkt opsatte på at komme tilbage på vindersporet i søndagens udekamp mod HB Køge

Efter en stime på 14 hjemmekampe i træk tabte FCN stik mod spil og chancer til Lyngby i søndags, og det smertelige nederlag har ifølge Andreas Laudrup tændt spillerne endnu mere til søndagens udekamp mod HB Køge: – Vi har nu haft fokus kun på søndagens kamp i snart en uge, og vi er alle opsatte på at få revanche for nederlaget til Lyngby. Det har nærmest givet os ekstra blod på tanden, for vi vil rigtig gerne tilbage på pointsporet i en fart, siger Andreas Laudrup. FC Nordsjællands spillere er dog udmærket klar over, at det ikke bliver let at få point, selv om HB Køge i øjeblikket er placeret sidst i Superligaen: – Vi har stor respekt for HB Køge, som vi har for alle hold. Der findes ingen nemme kampe, og det er et svært sted at spille. HB Køge har også lige fået ny træner, og det giver ofte lidt ekstra. – På denne årstid betyder baneforholdene også noget for spillet, men vi er grundigt forberedt, så det må aldrig blive nogen undskyldning for noget. Vi skal kunne indrette vort spil efter forholdene, siger Andreas Laudrup. Når FCN søndag kl. 16 løber på banen, har tigrene en tredjeplads i Superligaen at forsvare, og det gælder om at holde næsen i sporet i efterårets resterende fire Superligakampe, så det også bliver til en lun placering i hele vinterpausen. Hos Danske Spil er FC Nordsjælland favorit i søndagens kamp mod HB Køge. Oddsene på Den Lange ser således ud: Kamp 177 HB Køge-FCN 1-X-2 til odds 4,80 – 3,75 – 1,60 Andreas Laudrup giver følgende spilforslag hos Danske Spil til tre af de øvrige kampe i denne Superligarunde:
Kamp 85 AaB-Horsens X til odds 3,25
Kamp 173 FCK-Lyngby 1 til odds 1,19
Kamp 205 OB-Brøndby 2 til odds 3,20 Se alle odds hos Danske Spil: KLIK HER