Smalt nederlag til FCN

Kategorier


Andreas Granskov spillede en flot kamp og lagde op til FC Nordsjællands mål i 2-1 nederlaget til FCK i reserveholdsligaen. (www.boesenfoto.dk)

Smalt nederlag til FCN

Jesper Hansen var tilbage i målet, da FCN her til eftermiddag tabte med 2-1 til FCK i reserveholdsligaen.

FCN spillede mandag eftermiddag reserveholdskamp mod FCK på Peter Bangs Vej, hvor der var comeback til målmand Jesper Hansen, som fik vist at han er tilbage for fuldt kraft. I 1. halvleg bølgede spillede frem og tilbage og begge mandskaber viste fin fodbold med hjemmeholdet som det mest toneangivende hold. Målscoringen kom der først gang i efter pausen, hvor et flot FCN angreb resulterede i en 1-0 føring til FCN. Andreas Granskov blev stukket i dybden, spillede bolden skråt bagud til Oguzhan ”O.G.”Aynaoglu, der på flot vis sparkede bolden op i nettaget forbi en chanceløs Kim Christensen i FCK målet.

Ti minutter senere var det så hjemmeholdets tur til at scorer. FCN fik en omstilling og var på vej fremad, da de mistede bolden og så gik det hurtigt den anden vej. Et indlæg blev sendt i mål til udligning – 1-1. Den stilling holdt frem til kort før tid, hvor FCK fik scoret endnu engang til facit 2-1.

FCNs Assistenttræner John Bredal var tilfreds med spillet, men ærgrede sig over at man ikke fik point med fra kampen:

-Der blev spillet en god omgang fodbold og vi er godt med i hele kampen. 1-1 havde været et retfærdigt resultat, men desværre får de scoret til sidst og det er ikke godt nok, sagde Assistenttræneren som glædede sig over at Jesper Hansen var tilbage for fuld styrke:

-Der var flere gode præstationer i dag. Jacob Egeris og Andreas Granskov spillede en god kamp og så var det godt at se Jesper Hansen tilbage i målet. Han leverede en super kamp og har bl.a. en meget flot dobbeltredning, hvor han viser sin klasse, sagde John Bredal.

Matchfakta:

FCN startopstilling (4-3-3):

Jesper Hansen (m), Henrik Kildentoft, Jacob Egeris, Ramon Da Silva Rodriguez,, Mark Gundelach, Lasse Petri, Enock Kofi Adu, Matti Lund Nielsen, Christian Gytkjær, Andreas Granskov, Oguzhan ”O.G.” Aynaoglu. FCK – FCN 2-1 (0-0)

Mål:

1-0. 56 min. Oguzhan ”O.G.” Aynaoglu
2-0. 65 min. FCK
3-0. 86 min. FCK Udskiftninger:

45. min. Seejou King ind for Henrik Kildentoft
45. min. Mads Windekilde ind for Enock Kofi Adu
60. min. Nichlas Rohde ind for Andreas Granskov
70. min. Magnus Rasmussen ind for Ramon Da Silva Rodriguez