Flot indsats af FCN U/13

Kategorier


Mads Bjerknes blev kåret som turneringens bedste målmand, da FCN U/13 blev nr.2 i hollandsk turnering.

Flot indsats af FCN U/13

FC Nordsjællands U/13 specifikhold fik en flot andenplads ved international stævne i Holland.

FC Nordsjællands U/13 hold leverede en flot indsats, da de blev nr. 2 ved ”Rabo Bokaal op D1” turneringen i Holland. De unge tigere slog i den første kamp et af Hollands for øjeblikket bedste U/13 hold, Den Haag, inden et smalt nederlag på 2-1 til tyske Duisburg. Herefter vandt FCN mod de lokale hold MMV 58 inden den afgørende puljekamp mod Jonger Orange. Den kamp udviklede sig ganske dramatisk, da FCN med fem minutter tilbage af kampen var bagud med 2-1. Spillerne viste dog stort mod og vilje til at vende kampen rundt, og score to mål til resultatet 3-2. Dermed gik FCN videre til semifinalen som puljevinder. Her vandt holdet med klare 4-0 inden finalekampen mod AFC Amsterdam som holdet desværre tabte med 2-1. Holdet fik viste hele vejen igennem en god indstilling, og spillede en flot turnering ifølge Akademi ansvarlig Lars Hallengreen: -Vi spiller nogle gode kampe og viser den rigtig attitude. Vores spillere var fysisk mindre end deres, men alligevel formår vi at spille uden om dem og sætter vores præg på kampene. Derudover får vi scoret mange mål, og så er det selvfølgelig glædeligt at vi ser en god indstilling, som vi så det i den afgørende puljekamp. Spillerne fik vist at de kan modstå presset og var koncentreret omkring opgaverne. Det er et godt udgangspunkt for den fremtidige udvikling, siger Lars Hallengreen. FCNs målmand, Mads Bjerknes, der kommer fra FSN klubben Helsinge Fodbold blev kåret som turneringens bedste målmand. Resultater fra Rabo Bokaal op D1: FCN – Den Haag: 1-0 FCN – Duisburg: 1-2 FCN – MVV 58: 9-0 FCN – Jonger Orange: 3-2 FCN – JVOZ: 4-1 FCN – AFC Amsterdam: 2-1