Status – truppen

Kategorier

Sportschef Jan Laursen glæder sig over at truppen er på plads. (Foto:FCN)

Status – truppen

Transfervinduet er lukket, og derfor kan FCN’s sportslige ledelse gøre status over truppens sammensætning.

  Efter et sindsoprivende startprogram på den nye sæson, hvor FC Nordsjælland har deltaget i både Superligaen, DBU Pokalen og Europa League kvalifikationen, samtidig med at transfervinduet har stået åbent, så er der nu en mulighed for at puste ud og få sig et overblik. Derfor kan Sportschef Jan Laursen og Cheftræner Kasper Hjulmand gøre status over truppens sammensætning. Trupstatus efter transfervinduet er lukket
Tilgang: Patrick Mtiliga (Malaga), Mikkel Beckmann (Randers FC), Jores Okore (U/19) og Oguzhan ”O.G” Aynaoglu (U/19).
U/20 trup: Søren Henriksen, Seejou King, Lasse Petry, Nichlas Rohde, Jimmy Kana og Jannich Storch.
Afgang: Patrice Bernier (Lyngby BK), Morten Nordstrand (FC København), Bryan Oviedo (FC København), Emil Lyng (Lausanne) og Daniel Jensen (Fredericia) Sportschef Jan Laursen:
-Jeg er fortrøstningsfuld. Jeg synes, at vi har en fornuftig sammensætning i truppen. Målsætningen var, at vi ville have markante spillere ind for at supplere dem, vi selv har på vej. Det har vi fået i Mikkel Beckmann og Patrick Mtiliga. Det er markante navne, vi har fået ind som nok skal blive vigtige for os. -Vi skal altid have en overvægt af spillere der er på vej frem og har udviklings- og salgspotentiale frem for de spillere, der er færdigudviklede og ikke kan sælges videre. Af de færdigudviklede spillere fik vi to af de tre, vi havde kigget efter, og når den sidste ikke gik hjem, så besluttede vi, at fortsætte med at give chancen til det talent, vi selv havde i klubben i stedet for at måske hente en anden spiller ind, som ikke med garanti var en styrkelse af truppen. -Og så er det mod sædvane lykkedes at holde fast i stammen på holdet i et transfervindue. Vi har haft et ønske om, at holde profiler i klubben efteråret ud, og det kan jeg konstatere, vi har gjort. Der har været interesse for visse spillere, men vi havde aftalt der skulle være en særdeles god grund til at sælge inden vores play-off kampe mod Sporting CP, og samtidig ville vi gøre alt for at give os den bedst mulige halvsæson i Superligaen, så vi står stærkest muligt ved juletid. -Når det er sagt, så er det en målsætning for klubben her at udvikle og sælge spillere. Og da vi ikke solgte i dette vindue, så er det en kalkuleret risiko. Tanken bag er, at vi skal have et godt efterår, der præsenterer klubben og spillerne bedst muligt, så interessen kan være endnu større i næste vindue. Vi er overbeviste om, at når holdet performer, så ser den enkelte spiller også bedst mulig ud. Cheftræner Kasper Hjulmand:
– Jeg synes, det er en rigtig god gruppe, og jeg glæder mig til at nå de mål, vi har sat os sammen. Jeg synes, vi har et godt mix af erfaring og en rigtig stor masse af spændende talent. Der er mulighed for vores unge spillere for at lave fremskridt. Men uden de erfarne spillere, ville de yngre ikke have noget at læne sig op af, og derfor er det vigtigt at gruppen i truppen med erfaring er vokset, så den nu kan give den nødvendige ballast til resten.