Løbende opdatering fra pokalkampen

Kategorier


FC Norsjællands spillere hyldes af publikum i Farum Park efter scoringen til 2-0 mod Brøndby. I dag kan fansene følge pokalkampen her på hjemmesiden fra kl. 18.

Løbende opdatering fra pokalkampen

Følg FC Nordsjællands kamp i Hjørring her på hjemmesiden i dag fra kl. 18.00

FC Nordsjælland er dansk pokalmester de seneste to år og jagter den tredje titel i træk. Vejen mod Parken går igen i år over Hjørring, hvor det lokale 1. divisionshold sidste år voldte FCN store kvaler. Tigrene slap kun derfra med en kneben 1-0 sejr. I aften kl. 18 fløjtes der igen op til pokalfodbold i Hjørring, og alle FCN-fans kan følge kampen her på FC Nordsjællands hjemmeside, hvor vi vil sørge for løbende opdatering. Se startopstillingen kort før kick off og følg de løbende meldinger, der kommer fra Hjørring omkring kampens gang med jævne mellemrum. Vinderen af kampen i Hjørring er klar til ottendedelsfinalerne, der spilles 26. oktober, mens kvartfinalerne spilles 23. november. FCN har i øjeblikket spillet 15 pokalkampe i træk uden at tabe, og den statistik skal gerne holde til udfordringen fra Hjørring i aften.