Hjulmand: Det kræver en præstation

Kategorier

Hjulmand: Det kræver en præstation

FC Nordsjællands Cheftræner er ikke i tvivl om, at FCN får det svært igen i Hjørring

Dagens lodtrækning til 3. runde i DBU Pokalen gav ligesom for præcis et år siden Hjørring fra 1. division som modstander. Her vandt FCN 1-0 på et sent mål af Tobias Mikkelsen, og først efter at Jesper Hansen havde reddet et straffespark til hjemmeholdet. FC Nordsjællands Cheftræner Kasper Hjulmand er således ikke i tvivl om, at der venter en svær opgave i Hjørring onsdag 21. september: – Vi ser frem til næste runde i DBU Pokalen og vil forberede os grundigt på kampen, som vi plejer at gøre det. FC Hjørring voldte os problemer sidste år, hvor vi godt nok slog dem, men det var bestemt ikke overbevisende. Derfor ved vi, det vil kræve en præstation af os på banen og seriøse forberedelser inden kampen, hvis vi skal forbi og videre til næste runde.  – Det er en lang tur, men vi glæder os til at komme til Hjørring, hvor det var en god oplevelse også uden for banen sidste år, siger Cheftræner Kasper Hjulmand.