Granskov: Vi har selvtillid i bagagen

Kategorier


Andreas Granskov har scoret for FCN i tre Superligakampe i træk. (Foto: Boesenfoto.dk)

Granskov: Vi har selvtillid i bagagen

Andreas Granskov har scoret i tre Superligakampe i træk og tror på tre point i Aalborg mod AaB på søndag kl. 14

Når FCN på søndag sætter kurs mod det nordjyske, er det med masser af selvtillid i bagagen efter tre sejre i de seneste fire Superligakampe og den flotte 4-0 opvisning mod Lyngby som sidste indtryk. Især angriberen Andreas Granskov har ekstra gå på mod i øjeblikket. Han har nemlig scoret i de seneste tre Superligakampe i træk: – Det er altid sjovt at score, men kun rigtigt godt, hvis vi også vinder, og det har vi heldigvis gjort i to af de kampe, jeg har scoret i. Det skal vi følge op på i Aalborg. Mod Lyngby var der den rigtige indbyrdes forståelse og gode løb, der skabte målchancerne. Det er altid dejligt at vinde 4-0 over lokalrivalerne, og det giver os et boost til mødet med AaB, siger Andreas Granskov. – Vi ved godt, at det bliver svært i Aalborg, hvor de nærmest har en fæstning, men vi kommer med gå på mod og selvtillid i bagagen. Jeg tror på, at vi kan hente de tre point, hvis vi arbejder hårdt nok for det og løber meget for hinanden. Andreas Granskov er altså optimist men føler sig trods sine tre mål i de seneste tre kampe ikke sikker på at starte inde, da der er hård kamp om pladserne hos FCN, hvor alle mand er skadesfri: – Det er godt med konkurrence. Det er med til at skærpe os alle, og folk ånder virkelig hinanden i nakken lige nu. Alle står på spring til at spille, så man skal præstere hele tiden. Jeg er sikker på, at Hjulmand sætter det bedste hold, og hvis han vælger mig, er jeg 110% klar til at yde. Og det er ikke et spørgsmål om, at jeg gerne vil score. Det vigtigste er, at holdet vinder. Jeg hjælper gerne holdet til sejr også uden at score selv, siger Andreas Granskov Hos Danske Spil er AaB favorit i søndagens kamp mod FC Nordsjælland. Oddsene på Den Lange ser således ud: Kamp 153 AaB-FCN 1-X-2 til odds 1,75 – 3,50 – 4,10
Andreas Granskov giver følgende spilforslag hos Danske Spil til tre af de øvrige kampe i denne Superligarunde:
Kamp 32 Lyngby-FCK 2 til odds 1,27
Kamp 85 Silkeborg-OB 2 til odds 1,95
Kamp 191 Brøndby-HB Køge 1 til odds 1,36 Se alle odds hos Danske Spil: KLIK HER