6 FCN-spillere til U/20 landsholdssamling

Kategorier


Nichlas Rohde scorede i sin debut i Superligaen mod Silkeborg. (Foto: Boesenfoto.dk)

6 FCN-spillere til U/20 landsholdssamling

For angriberen Nichlas Rohde er det første lejlighed til at vise sig frem i nationalt regi.

U/21 landstræner Morten Wieghorst afvikler tirsdag 13. og onsdag 14. september en landsholdssamling for U/20 spillere i Vejle, og hele seks spillere fra FC Nordsjælland har fået valg til den 28 mand store trup. Ingen andre klubber er så rigt repræsenteret. De seks FCN-spillere er målmand David Jensen, Jores Okore, Oguzhan “O.G” Aynaoglu, Mark Gundelach, Søren Henriksen og for første gang i DBU-regi Nicklas Rohde. Søren Henriksen var med for første gang, da U/20 landsholdet var til Milk Cup, hvor han også fik debut i nationaldragten. Sportschef Jan Laursen glæder sig naturligvis over at have så mange spillere i truppen: – Det er en bekræftelse af det gode indtryk, vi også selv har af vores årgang 92, og i en landsholdssamling som denne får de en fin chance for at vise sig frem. Søren Henriksen fik gjort det ved Milk Cup, og nu kommer muligheden altså også for Nicklas Rohde. – Jeg ser det også som en naturlig konsekvens af de fine præstationer, flere af dem har leveret både i Superligaen og internationalt i de to kampe mod Sporting, siger Jan Laursen. Jores Okore er også på det danske U/21 landshold sammen med Andreas Laudrup, og begge fik spilletid, da Morten Wieghorst i går testede sine tropper i en kamp mod FCM før tirsdagens EM-kval. kamp mod Nordirland.