Truppen til Lyngby

Kategorier


Angriber Nichlas Rohde er igen med i FCN-truppen. (Foto: Boesenfoto.dk)

Truppen til Lyngby

FC Nordsjællands trænerteam har udtaget 21 spillere til lokalopgøret mod Lyngby søndag kl. 16.00 i Farum Park.

Søndag kl.16.00 venter der FC Nordsjælland en hård opgave, når lokalrivalerne Lyngby kommer forbi for at kæmpe sig væk fra bunden af Superligaen. Kampen ligger blot 2½ døgn efter FCN’s returkamp i Lissabon mod Sporting CP. En opgave der trak tænder ud fysisk og mentalt, men som ikke bliver en undskyldning for tigrenes kamp mod Lyngby. Cheftræneren er ikke i tvivl om, at han nok skal finde resurserne i sin trup. – Jeg er godt klar over, at det her vil kræve en kraftanstrengelse fra vores side, og at vi selvfølgelig derfor kigger truppen godt igennem for at finde kræfterne. Når det så er sagt, så er vi fysisk og mentalt klar søndag eftermiddag. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi finder både det mentale og fysiske overskud frem, som det kræver at præstere i et lokalbrag. Men det er naturligvis en udfordring 2½ døgn efter en Europæisk opgave, som den vi havde torsdag aften, siger Kasper Hjulmand. Efter et snævert samlet nederlag på 2-1 til Sporting CP, så er der nu kun de hjemlige turneringer at fokusere på. Og her kan både trup og trænerteam finde glæde i, at søndagens kamp spilles i Farum Park, hvor tigrene er kommet godt fra sæsonstart og nu ikke har tabt i de seneste 9 kampe. – Vi er tilfredse med de tre kampe, vi har spillet på vores hjemmebane. Det er et sted, vi glæder os til at spille, og  vi vil jagte den sejr, der kan holde vores fine hjemmebanestatistik i live. Tre point vil altid være vores målsætning i Farum Park, siger Cheftræner Hjulmand. Trænerteamet må til kampen mod Lyngby se bort fra Enock Adu, der fortsat døjer med smerter i storetåen. FC Nordsjællands trup til Superligakamp mod Lyngby i Farum Park søndag kl. 16.00: 1.Jesper Hansen (M), 2. Jores Okore, 4. Henrik Kildentoft, 5. Andreas Bjelland, 7. Nicolai Stokholm, 8. Patrick Mtiliga, 9. Tobias Mikkelsen, 10. Mikkel Beckmann, 12. Rawez Lawan, 13. Oguzhan “O.G” Aynaoglu, 17. Søren Christensen, 18. Michael Parkhurst, 19. Mark Gundelach, 20. Matti Lund Nielsen, 21. Christian Gytkjær, 22. Andreas Laudrup, 23. Mathias Nielsen, 24. Andreas Granskov, 25. David Jensen (M), 28. Nichlas Rohde, 30. Lasse Petry. Truppen tæller 21 spillere og derfor sorteres tre fra på kampdagen.