Truppen til HB Køge

Kategorier


Trænerne viser vej før mødet med HB Køge. (Foto: Boesenfoto.dk)

Truppen til HB Køge

FC Nordsjælland har udtaget 20 spillere til Superligakampen søndag kl. 18.00 i Farum Park mod HB Køge. Muligt comeback til Jores Okore.

FC Nordsjælland spiller søndag kl. 18.00 mod HB Køge i Farum Park. Selv om oprykkerne endnu ikke har fået point i denne sæson, så ligner det på ingen måde en let opgave for tigrene. HB Køge har i flere af deres kampe i denne sæson skabt mange chancer og været tæt på point mod bl.a. FC København og FC Midtjylland. Og sidste gang de var i Superligaen, spillede svanerne tre tætte opgør mod FC Nordsjælland, der kun vandt det ene og spillede de to andre uafgjort. Alligevel er kun en sejr nok til at tilfredsstille Cheftræneren denne søndag. – Vi går efter sejren. Jeg har respekt for HB Køge, og det har jeg sagt ved flere lejligheder, men jeg har også en stor tro på vores eget hold. Vi skal vinde to kampe i streg, og det tog os 31 spillerunder at gøre det i sidste sæson. Det skal vi gøre allerede nu i denne her, for det vil give os ro på bagsmækken til det hårde program, vi står over for, siger Cheftræner Kasper Hjulmand. Trænerteamet kan igen råde over Jores Okore, der er meldt 100 % klar til kamp efter han spillede reserveholdskamp mod FCK i løbet af ugen. Kun Patrick Mtiliga er fortsat ikke i kampform. – Konkurrencesituationen i truppen er rigtig god lige nu. Der er kamp om pladserne både til startopstillingen og til kamptruppen generelt. Så de 11 der får lov til at starte mod HB Køge ved, at der er tryk på. Der er mange der står lige, føler jeg, og det er en kanonsituation for en træner og en trup. FC Nordsjællands trup til Superligakamp mod HB Køge søndag kl. 18.00 i Farum Park: 1.Jesper Hansen (M), 2. Jores Okore, 4. Henrik Kildentoft, 5. Andreas Bjelland, 6. Enock Adu, 7. Nicolai Stokholm, 9. Tobias Mikkelsen, 10. Mikkel Beckmann, 12. Rawez Lawan, 17. Søren Christensen, 18. Michael Parkhurst, 19. Mark Gundelach, 20. Matti Lund Nielsen, 21. Christian Gytkjær, 22. Andreas Laudrup, 23. Mathias Nielsen, 24. Andreas Granskov, 25. David Jensen (M), 27. Seejou King, 28. Nichlas Rohde. Truppen tæller 20 spillere, og derfor sorteres to fra på kampdagen.