Truppen mod Sporting CP i Lissabon

Kategorier


Rawez Lawan scorede for FCN sidste år i Lissabon, og det må han gerne gentage. (Foto: Boesenfoto.dk)

Truppen mod Sporting CP i Lissabon

FC Nordsjællands spillere er ankommet til Lissabon og indkvarteret. I aften træner de på Estadio José Alvalade.

Tidligt i morges var der afrejse for hele FCN-truppen til Lissabon, hvor den meget vigtige og spændende Europa League returkamp mod Sporting CP fløjtes i gang i morgen torsdag kl. 22.15 dansk tid. FC Nordsjællands spillere er nu nået frem og indkvarteret på hotellet, hvor der er lidt hviletid, inden de i aften tager til Estadio José Alvalade for at træne på kampbanen. FC Nordsjællands Cheftræner Kasper Hjulmand har valgt følgende trup på 21 spillere, hvoraf tre vil blive siet fra på kampdagen: 1.Jesper Hansen (M), 2. Jores Okore, 4. Henrik Kildentoft, 5. Andreas Bjelland, 6. Enock Adu, 7. Nicolai Stokholm, 8. Patrick Mtiliga, 9. Tobias Mikkelsen, 10. Mikkel Beckmann, 12. Rawez Lawan, 13. Oguzhan “O.G.” Aynaoglu, 17. Søren Christensen, 18. Michael Parkhurst, 19. Mark Gundelach, 20. Matti Lund Nielsen, 21. Christian Gytkjær, 22. Andreas Laudrup, 23. Mathias Nielsen, 24. Andreas Granskov, 25. David Jensen (M), 28. Nichlas Rohde. Nyindkøbte Patrick Mtiliga er for første gang med i FCN-truppen, og efter at have arbejdet hårdt for at komme i form, kan han således få debut for FCN i Lissabon. Kampen vises af TV3+ direkte torsdag aften kl. 22.15 med solid optakt forinden. Alle FCN-fans inviteres også til at se kampen sammen på storskærm i FCN Baren torsdag aften. FCN Baren åbner kl. 19 og tænder grillen, så der både kan bydes på pølser, sodavand og øl til opvarmning og en fælles kampoplevelse.