Truppen mod Silkeborg

Kategorier

Truppen mod Silkeborg

FC Nordsjællands har 19 spillere klar til Superligakampen mod Silkeborg søndag kl. 16.00 i Farum Park.

Søndag er det tid til sæsonens anden hjemmekamp i Farum Park. Den første af slagsen endte med en uafgjort kamp mod Horsens, og derfor vil en sejr over Silkeborg være mere end velkommen for Cheftræneren, resten af staben og ikke mindst truppen.

– Vi er fuldt opsatte på at få den sejr, vi hungrer efter, og vi glæder os til kampen mod Silkeborg. Det er lang tid siden, så mange spillere har budt sig til fysisk og mentalt både til startopstillingen og truppen, og det er en fornøjelse, siger Cheftræner Kasper Hjulmand.

Historikken er på tigrenes side inden søndagens kamp. FCN har vundet 6 af de seneste 7 kampe mod Silkeborg i Farum Park, men på trods af resultaterne, så har det ofte være tætte og spændende kampe, der kunne have gået begge veje.

– Vi skal op mod et dygtigt, klogt, rutineret og godt organiseret hold i Silkeborg. Dem har vi stor respekt for, og vi skal yde vores maksimale for at vinde over dem. De ved, hvad de laver og havde en god sæson sidste sæson. Men vi glæder os som sagt. Vi vil have den sejr, og det kommer vi til at gå efter.

Kasper Hjulmand og resten af trænerteamet kan næsten vælge på alle hylder, da truppen efterhånden er skadefri. Mads Thomsen og Jores Okore mangler dog fortsat kamptræning for reserveholdet, før de igen kan være aktuelle til Superligaen. Nyindkøbte Patrick Mtiliga er også kommet planmæssigt i gang med at bygge sin form op, så han snart kan være til rådighed i sin nye klub.

FC Nordsjællands trup til Superligakamp mod Silkeborg søndag kl. 16.00 i Farum Park:

1.Jesper Hansen (M), 4. Henrik Kildentoft, 5. Andreas Bjelland, 6. Enock Adu, 7. Nicolai Stokholm, 9. Tobias Mikkelsen, 10. Mikkel Beckmann, 12. Rawez Lawan, 13. Oguzhan “O.G” Aynaoglu, 17. Søren Christensen, 18. Michael Parkhurst, 19. Mark Gundelach, 20. Matti Lund Nielsen, 21. Christian Gytkjær, 22. Andreas Laudrup, 23. Mathias Nielsen, 25. David Jensen (M), 27. Seejou King, 28. Nichlas Rohde.

Truppen tæller 19 spillere, og derfor sorteres en enkelt fra på kampdagen.