Jesper Hansen: Det var ved at ligne et drømmescenarie

Kategorier


Samlet i de to kampe mod Sporting holdt Jesper Hansen buret rent i de første 167 minutter.

Jesper Hansen: Det var ved at ligne et drømmescenarie

FCN-spillerne var meget skuffede over at holde stand så længe og alligevel endnu engang stå som tabere

Selv om alle mand ydede en fortræffelig indsats på Estadio José Alvalade, og 1-2 sådan set er et pænt facit på udebane mod et storhold som Sporting, så er ingen danske hold længere tilfredse med hæderlige nederlag. Det var kun skuffelse, der prægede FCN-spillernes reaktion: Jesper Hansen leverede mange pragtredninger i målet, men det rakte desværre ikke: – Det var ellers lige ved at gå akkurat, som jeg havde tænkt mig. Kampen var ved at udvikle sig til et drømmescenario, og jeg var med til at holde os inde i kampen meget længe. Desværre bare ikke også lige det sidste kvarter. – Det var især målet til 2-0, der var så ærgerligt, for selv om de scorede til 1-0 et lille kvarter før tid, skulle vi bare have holdt dem på afstand i nogle flere minutter og så ligesom sidst hernede slået til med en udligning. Nu nyttede det ikke, at vi igen fik puttet én ind til sidst, siger Jesper Hansen, der dog også anerkender Sportings sejr: – Vi må jo være realistiske og indrømme, at det især i 2. halvleg nærmest var one way trafic. Det var i 1. halvleg, vi havde vores bedste muligheder, selv om de havde det meste spil. Men kampen viser igen, at man på det her plan skal være skarp på de få chancer, man får, og det var vi ikke, siger Jesper Hansen.