Jesper Hansen: Vi skal op i gear fra start

Kategorier

Jesper Hansen:
Vi skal op i gear fra start

Horsens scorede kun et mål i fire kampe mod FCN i sidste sæson, og FCN-keeperen håber på at holde buret rent i søndagens hjemmekamp.

FC Nordsjælland møder søndag kl. 14 Horsens hjemme i Farum Park, og selv om østjyderne møder op som tophold i Superligaen efter premiererunden i sidste weekend, kan FCN finde store opmuntringer i statistikken. I sidste sæson vandt FCN begge Superligakampe i Farum Park med sammenlagt 5-1, mens det blev 0-0 i Horsens. Og udekampen mod Horsens i pokalturneringen vandt FCN med 1-0. Altså sammenlagt 6-1 til FCN i sidste sæsons fire kampe mod Horsens. – Det er kun statistik, men det er da med til at give os tro på, at vi kan slå dem. Og det viser, at Horsens normalt ligger godt til os. Men skal vi vinde, skal vi være oppe i gear fra start og ikke som i Odense bruge en halvleg til at komme i gang, siger FCN-keeper Jesper Hansen, der således noterede “clean sheet” hele tre gange mod Horsens i sidste sæson. – Som målmand går man altid efter clean sheet, og jeg sætter mig også personlige mål i den retning. Vi skal gerne holde nullet minimum to gange i de første syv kampe i denne sæson, og det første clean sheet må meget gerne komme på søndag. – Men vi har stor respekt for Horsens, der har et godt og sammenspillet hold. Vi skal have vores pasningsspil til at køre. I de tidligere kampe er det lykkedes for os at finde plads at spille på mellem deres kæder, og det gør vi forhåbentlig igen. Efter nederlaget i Odense skal vi tilbage på sporet i en fart foran vort hjemmepublikum, siger Jesper Hansen. Hos Danske Spil er FCN også favorit. Oddsene på Den Lange ser således ud: Kamp 139 FCN-Horsens 1-X-2 til odds 2,15-3,20-3,10. Jesper Hansen giver følgende spilforslag hos Danske Spil til tre af de øvrige kampe i denne Superligarunde: 119 FCK-OB 1 til odds 1,60 155 AaB-AGF X til odds 3,20 161 Lyngby-SønderjyskE 1 til odds 2,30 Se alle odds hos Danske Spil: KLIK HER