Bredal meget tilfreds med spillet

Kategorier

Klar til kampen FCN-AB i Reserveholdsturneringen

Bredal meget tilfreds med spillet

Assistentræner John Bredal nød især den autoritet og rytme, FCN-reserverne viste i 1. halvleg

FC Nordsjælland vandt første kamp i den nye Reserveholdsturnering med 2-1 over AB, der ellers stillede med noget nær hele førsteholdet, idet 1. division ikke er startet endnu. Kampen blev således en særdeles god test for både AB og FCN-reserverne, og FC Nordsjællands Assistenttræner John Bredal var da også ganske godt tilfreds: – En sejr på 2-1 over så stærkt et AB-hold. det kan man vel ikke klage over. Det var en rigtig god Reserveholdskamp for os, og jeg synes navnlig , vi kan være tilfredse med vores første halvleg, hvor spillet flød fint, og vi styrede kampen totalt. – I 2. halvleg blev det til tider lidt for meget indianerbold, og vi kom til at give for mange chancer væk. Det var dog fortsat os, der var den dominerende part i kampen og os, der skabte de fleste chancer. Jeg er også glad for, at Christian Gytkjær fik vist sin målfarlighed i dag, siger John Bredal, der ellers ikke ønsker at fremhæve andre på en dag, hvor hele holdet ydede fornemt. Da der har været en hviledag fra Superligakampen i lørdags mod OB kunne han også tillade sig at give de indskiftede fra den kamp længere spilletid, end de normalt får i den efterfølgende reserveholdskamp.