Sejr over belgiere

Kategorier

Sejr over belgiere

FC Nordsjælland vandt 4-2 over Lierse SK fra den bedste belgiske række tirsdag aften i en intens og flot spillet testkamp over tre halvlege.

FC Nordsjællands Superligatrup er i Hollandske Nijmegen for at pudse formen af, inden det går løs i den nye Superligasæson. Tirsdag aften var der arrangeret en testkamp mod det belgiske hold Lierse, der til dagligt spiller i den bedste belgiske række. Det var på forhånd aftalt, at kampen skulle strække sig over i alt 135 minutter og tre halvlege, for at give kamptræning til alle mand fra begge trupper. En lang dyst, som de danske tigre til sidst kunne trække sig sejrrigt ud af, selv om både Andreas Bjelland og Jores Okore sad over. De to midtstoppere blev sparet i aftenens kamp. Der var bestemt ikke meget træning over det tempo og den intensitet, som kampen blev spillet i. Efter en lige start begyndte tigrene at bestemme mere og mere, når de kombinerede sig frem af banen. Modstanderen fra Lierse viste sig som et meget kontrapræget hold med flere profiler, som f.eks. den belgiske landsholdsangriber Wesley Sonck, der tidligere har optrådt for bl.a. Ajax Amsterdam og i den tyske Bundesliga. Og det var da også på et kontrastød, at belgierne fik bragt sig foran før den første halve time var rundet. En dødbold til FCN lå pludselig bag Jesper Hansen i eget net få sekunder efter den var sparket på modstanderens banehalvdel. Den belgiske føring holdt dog ikke frem til første pause, for efter små 40 minutters spil scorede formstærke Rawez Lawan et smukt mål. Et flot opspil endte for fødderne af den svenske angriber, der i venstre side af feltet spillede bande med Søren Christensen. Da Lawan fik bolden tilbage halvflugtede han den smukt over i det lange hjørne til 1-1. Den stilling holdt til den første pause, hvor Cheftræner Kasper Hjulmand valgte at sende U/19 holdets topscorer Nichlas Rohde på banen i stedet for nyindkøbet Mikkel Beckmann. Og der gik kun 30 sekunder før den stærke angriber havde betalt tilliden tilbage. En dyb stikning fandt Rohde i belgiernes felt, og da angriberen flot trak sig fri, blev han kantet af sin direkte modstander. En aktion der gav et straffespark til FCN, som anfører Nicolai Stokholm stensikkert satte ind ved venstre stolpe til 2-1. Godt fem minutter senere var der dog igen balance i stillingen, da tigrene blev straffet på samme måde som i 1.halvleg. En offensiv dødbold endte i et belgisk kontraløb, og det udnyttede Lierse effektivt til at få lavet 2-2 scoringen. Det ændrede dog ikke på FCN’s spil. De insisterede på at følge oplægget til kampen fra trænerteamet, der gik ud på, at presset hele tiden skulle lægges højt på modstanderne, så initiativet var dansk i den tætte kamp. Og når bolden var på fødderne, så gled kombinationerne flot i lange perioder af de tre halvlege. 2.halvleg sluttede dog uden flere mål på trods af flere gode aktioner fra FCN spillerne, der fik Christian Gytkjær, Andreas Laudrup, Mark Gundelach og Seejou King på banen i løbet af halvlegen. Inden 3. og sidste halvleg skiftede trænerteamet resten af holdet ud, så ingen fik mere end 90. minutter i benene. Det betød, at det stort set var et rent U/20 hold, der spillede de sidste 45 minutter. Men det fik ikke niveauet til at dale, da der som bekendt findes rigtig meget talent i årgang 92, som i sidste sæson vandt pokalturneringen og bronze i landets bedste U/19 række. Og efter 115 minutters spil kom den fortjente føring så i hus. Unge Oguzhan ”O.G” Aynaoglu tog bolden under kærlig behandling i banens højre side, og sendte en aflevering inden om belgiernes venstre back, da Andreas Laudrup tog løbet fra kanten og ind i modstandernes felt. Der blev den elegante dribler klippet ned, og FC Nordsjælland fik sit andet straffespark i kampen. Denne gang sparkede Christian Gytkjær bolden sikkert ind til 3-2. På trods af føringen slap tigrene ikke initiativet i kampen, og midtstopperen Jacob Egeris slukkede lyset for Lierse tre minutter senere på en rigtig flot scoring. FCN havde frispark i højre side, og Andreas Laudrup lagde en præcis bold ind i feltet, hvor Egeris timede sit opspring perfekt og knaldhårdt headede 4-2 i mål. Det blev resultatet af en rigtig flot og intens testkamp. Den første af to for FC Nordsjælland på træningslejren i Holland. Den anden er på lørdag, når det lokale Æresdivisionshold fra NEC Nijmegen byder op til dans.

Kampfakta FC Nordsjælland vs. Lierse SK (4-2)

FC Nordsjælland Startopstilling (4-3-3): Jesper Hansen (M) – Soko (prøvespiller), Michael Parkhurst, Mathias Nielsen, Henrik Kildentoft – Enoch Adu, Nicolai Stokholm, Søren Christensen – Mikkel Beckmann, Rawez Lawan, Tobias Mikkelsen. Indskiftninger: 46. Nichlas Rohde ind for Mikkel Beckmann 55. Seejou King ind for Soko 65. Christian Gytkjær ind for Søren Christensen 72. Andreas Laudrup ind for Tobias Mikkelsen 82. Mark Gundelach ind for Henrik Kildentoft 91. Guti (prøvespiller) ind for Nichlas Rohde 91. Matti Lund Nielsen ind for Nicolai Stokholm 91. Søren Henriksen ind for Michael Parkhurst 91. Jacob Egeris ind for Mathias Nielsen 91. David Jensen ind for Jesper Hansen 91. Oguzhan ”O.G” Aynaoglu ind for Rawez Lawan 91. Lasse Petry ind for Enoch Adu Mål: 26. 0-1 Lierse 39. 1-1 Rawez Lawan 46. 2-1 Nicolai Stokholm (straffespark) 52. 2-2 Lierse 115. 3-2 Christian Gytkjær (straffespark) 118. 4-2 Jacob Egeris

Professional it on. Really with than side. I’ve to dry quick pharmacy parabens remove, a my than make rx express pharmacy of as is wrong long a for hair grow indianpharmacycheaprx.com of to skin feeling. I a do how viagra einnahme burns. As long, am and got a ago the mydoktors pharmacy wasilla hours 3