Farum/FCN fik 3 forløsende point i topkamp!

Kategorier

Foto: Morten Hermansen

Det blev lørdag eftermiddag til 3 vigtige point til Farum/FCN, hjemme på Right to Dream Park, i topkampen mod Sundby, i kvindernes 1. division.

Det var ellers gæsterne fra Sundby, som kom bedst fra start, idet de igennem det meste af 1. halvleg satte sig på spillet og bragte pigerne fra Farum/FCN godt under pres. Hjemmeholdets spil blev dog bedre efter pausen, og tidligt i 2. halvleg kom de også foran på et mål af Julie Nowak, efter et hjørnespark.

Som kampen skred frem, pressende gæsterne fra Sundby mere og mere på, for at få den udlignende scoring, hvilket betød at hjemmeholdet kom til en masse store chancer på kontraangreb. 15 min før slutfløjt fik hjemmeholdet også en gylden mulighed for at lukke kampen, da der blev begået straffespark på Nicole Robertson, efter en flot omstilling, men Sundby keeperen reddede flot Catrine Gryholt Larsens forsøg fra 11 meter-pletten. Der var dermed spænding om resultatet helt frem til de døende minutter, men der kom ikke flere scoringer og Farum/FCN kunne dermed trække sig sejrrigt ud af topkampen og sætte 3 vigtige point ind på kontoen.

Næste gang Farum/FCN spiller hjemme på Right to Dream Park, er når rækkens nuværende førerhold, Næsby, kommer på besøg lørdag d. 3 november kl. 15:30.