Nelsson styrede igen defensiven på U/21 landsholdet

Kategorier

Victor Nelsson er klar til hjemmekamp mod Randers lørdag med en succes i bagagen fra U/21 landskampene.

Boesenfoto.dk

Danmarks U/21 landshold står med en god chance for at nå slutrunden næste sommer efter to 2-0 sejre. Ulrik Yttergård Jenssen vandt også med Norges U/21 landshold.

FCN havde to spillere i startopstillingen i aftes, da Danmark vandt 2-0 i Litauen, og på den måde fulgte flot op på fredagens 2-0 sejr hjemme over Finland. Dermed fører Danmark sin EM-kvalifikationspulje med et point foran Polen før de sidste to og afgørende kval.-kampe, der spilles midt i oktober.

Victor Nelsson spillede igen fuld tid og var forsvarskrumtap i den danske defensiv, der stod stærkt og altså holdt nullet i begge kampe. Andreas Olsen scorede mod Finland sit første mål for U/21 landsholdet, og det gav en startplads til den kun 18-årige FCN-angriber mod Litauen, hvor han dog denne gang måtte forlade banen uden at have scoret efter en times spil.

Det blev ikke til spilletid og debut for Magnus Kofod Andersen, men det kan komme, når Danmark midt i oktober skal forsvare førstepladsen i gruppefinalen hjemme mod Polen og ude mod Færøerne.

FC Nordsjælland var også repræsenteret på Norges U/21 landshold, hvor Ulrik Yttergård Jensen spillede hele kampen, da Norge vandt 3-1 over Aserbajdsjan. Dermed bevarede Norge håbet om EM-billet via playoff fra en andenplads i gruppen. Ulrik Yttergård Jenssen og de tre FCN-spillere på det danske U/21 landshold vender nu retur til klubben for at forberede sig til lørdagens hjemmekampe mod Randers kl. 16.00. Køb billet HER