Laura Juul udtaget til U19-landsholdet

Kategorier

Laura Juul er udtaget til U19-landsholdets træningstur til Skotland 1.-10. oktober. Her møder landsholdet Frankrig, Spanien og Skotland i en træningsturnering. 

Laura Juul har spillet på alle u-landsholdene, og for første gang skal hun nu spille for U/19-landsholdet.

– Jeg er så glad og stolt. Da landstræner Søren Randa-Bolt ringede, blev jeg virkelig overrasket. U19-landesholdet er første landsholdsårgang, hvor to årgange indgår, derfor havde jeg ikke forventet at jeg allerede nu kunne blive en del af holdet, men jeg har kæmpet virkelig hårdt for det, så jeg er meget stolt over at være udtaget.

– Jeg er blandt de bedste fodboldspillere i Danmark i min årgang. Det synes jeg er vildt, og det viser bare, at når man kæmper hårdt og arbejder for det, man tror på, så skal det nok lykkedes.

– Jeg brænder så meget for at spille fodbold og arbejder hver dag for at blive en endnu bedre fodboldspiller, og at blive udtaget til landsholdet er den største anerkendelse, man som fodboldspiller kan få, så jeg ser det som et kæmpe skulderklap. For mig, er det at repræsentere mit land, det allerstørste, at synge nationalsang og bære de rød-hvide farver, så bliver det ikke større. Jeg glæder mig helt vildt til at komme afsted og spille kampe for Danmark, siger Laura Juul.

Det danske U19-landshold skal spille tre kampe i den skotske træningsturnering:

Onsdag 3. oktober kl.13.00: Frankrig – Danmark

Lørdag 6. oktober kl.13.00: Spanien – Danmark

Tirsdag 9. oktober kl.13.00: Danmark – Skotland

 

Du kan følge Laura Juul og U/18 DM-holdet allerede næste lørdag 6. oktober kl. 14.00 når det hjemme i Right to Dream Park tager imod Silkeborg. Kl.16.15 samme lørdag tager kvindesenior imod Sundby i kvindernes 1. division, og der er som altid fri entré til alle kvindernes hjemmekampe. Du kan følge kampene her.