Invitation til klubdage for samarbejdsklubberne

Kategorier

Arbejdernes Landsbank Fanzonen lige bag stemningstribunen er altid åben i de sidste to timer før kampstart, så alle kan varme op til Superligakamp med fornøjelige konkurrencer.

Boesenfoto.dk

Nyd en Superligakamp og få en fornøjelig dag sammen med dine hold- og klubkammerater i Right to Dream Park til én af efterårets fem hjemmekampe

FCN inviterer nu alle medlemsklubber i Fodbold Samarbejde Nordsjælland til én eller flere klubdage efter eget valg ved efterårssæsonens fem resterende Superligakampe i Right to Dream Park. Der sker en hel masse i forbindelse med hver eneste af FC Nordsjællands hjemmekampe, og som leder, træner og spiller i en samarbejdsklub kan du gratis blive en del af det hele.

Før kampene er der også åben i Arbejdernes Landsbank Fanzonen, hvor man kan konkurrere i en række spændende discipliner og møde Superligaspillerne. Så saml dit hold med spillere, ledere og trænere og få en festlig dag. Kom gerne i egne klubdragter, da I kommer til at sidde samlet og således kan vise Jeres klub frem på flotteste vis på tilskuerpladserne. Billetter til familie kan tilkøbes for 25 kr.

Tilmelding og evt. spørgsmål sendes på mail til Jens Zwinge Andersen jza@fcn.dk
og det er følgende fem kampe, tilbuddet gælder:

FCN-SønderjyskE mandag 1. okt. kl. 19.00
FCN-FC Midtjylland lørdag 20. okt. kl. 16.00
FCN-AaB søndag 4. nov. kl. 14.30
FCN-OB søndag 25. nov. kl. 14.00
FCN-AGF mandag 10. dec. kl. 19.00

For alle gæsterne fra samarbejdsklubber vil der også være et specialtilbud på FCN Coins, hvor man for 50 kr. får 1 fransk hotdog, 1 sodavand og popcorn.